Julemad - Sundere juleopskrifter og tilbehør
Lav sund, velsmagende, og varieret julemad med masser af grøntsager og frugt. Læs med og bliv inspireret til at gentænke, hvordan du nemt kan servere klassisk julemad der både smager af traditioner og er lidt sundere.
Den magre og velsmagende flæskesteg
Julemaden kan sagtens være sund og balanceret, selvom der står flæskesteg på menuen. En flæskesteg skåret af kammen består af et regulært stykke kød, fileten med et fedtlag ovenpå og svær på toppen. Det rå stykke kød indeholder typisk 20 g fedt/ 100 g, men det meste af fedtet sidder mellem kødet og sværen. Når flæskestegen er stegt, vil SÅ meget af fedtet være smeltet fra i varmebehandlingen, at der bare er ca.10 g fedt/ 100 g tilbage.
Herunder får du masser af god inspiration til julemiddagen med sunde og lækre opskrifter på flæskesteg med grønt tilbehør. Vi har udvalgt 10 opskrifter på flæskesteg, der ikke blot er typiske juleopskrifter, men som netop også indgår i vores kategori for sund hverdagsmad. I opskrifterne får du bl.a. tips til, hvordan du laver den perfekte, saftige flæskesteg med sprød svær - både langtidsstegt ved lav temperatur og en hurtigere tilberedning ved højere tilberedningstemperatur.
P.S. Vi har selvfølgelig også den helt klassiske opskrift på flæskesteg med sprøde svær, rødkål og brunede kartofler.
10 opskrifter med flæskesteg
Flæskesteg af kam af gris med balsamicosauteret rødkål
Flæskesteg af kam af gris med balsamicosauteret rødkål
Den farverige flæskestegssandwich
Super lækker flæskestegssandwich med cremet ærtehummus, der sætter farve og smag på en flæskestegssandwich med bare 50 g kød. Stegt kål og syltede agurker bringer dig tilbage til originalens syre og bid. Med en bolle af fuldkorn, kød og ærter sammen optimerer du dine muligheder for at optage jern og zink fra måltidet. Det kaldes kødfaktor.
Flæskesteg med bagte æbler med rødløg, rosmarin og honning
Prøv vores lækre sunde opskrift på flæskesteg med bagte æbler, rosmarin og honning. Tilbehør er en sprød grønkålssalat med æbler. Opskriften bidrager med 200 g frugt og grønt pr. person.
Flæskesteg med ovnbagte rodfrugter
Flæskesteg med ovnbagte rodfrugter
Flæskesteg med parmesangratinerede kartofler og jordskokker
Lækker flæskesteg med parmesangratinerede kartofler og jordskokker samt sauce og sprød salat. Perfekt til gæster.
Flæskesteg med råmarinerede squash med sværcroutoner
Velsmagende flæskesteg med en salat af råmarinerede squash og rucola drysset med svær- og brødcroutoner. Serveres med kartofler og sauce.
Flæskesteg med sellerisalat med pære
Velsmagende flæskesteg med sellerisalat med pære samt kogte kartofler og aromatisk flæskestegssauce. Velegnet til gæster.
Flæskesteg med rosmarin og pæresvampeblanding
Både pærer, svampe og tyttebær er perfekte sammen med grisekød. På denne flæskesteg gemmer der sig lækre krydderier mellem kødet og sværen, der giver både kød og fedt en dejlig smag. Den optimale spisekvalitet af kødet fås ved at stege kødet til en kernetemperatur på 62-65 grader.
Flæskesteg med sprød svær og frisk rødkålssalat
Velsmagende flæskesteg med sprød svær og frisk rødkålssalat med persille samt kogte kartofler.
Flæskesteg med solbærglaserede majroer og kompot af æbler og selleri
Denne ret er smagen af efterår. Selleri, løg og syrlige æbler supplerer grisekød perfekt, og de glaserede majroer er et overraskende lækkert og farverigt indslag.
Fedtfattig flæskesteg uden fedtkant
Du kan også skære fedtkanten af og ende med et stykke kød og en svær, der indeholder ca. 7 g fedt / 100 g. Og så er der ingen ben i at holde julefrokoster og -middage med den gode mad uden at vægten ryger i vejret, når grisen samtidig bliver flankeret af lækre og mættende salater, så du ikke spiser mere end du har behov for.
Husk, at du får det mest velsmagende og saftige kød, når magert kød steges til en kernetemperatur på 62-65 grader. Brug derfor et stegetermometer, når du laver flæskesteg - se her hvordan du laver den perfekte flæskesteg.
Tip: Undgå madspild ved at bruge rester af flæskestegen i sandwich og salater.
Flere juleopskrifter med gris
Indbagt julemørbrad med kirsebærsmørsauce og grønkålssalat
Her er en usædvanlig måde at bruge kirsebærsaucen og julekrydderierne på, der måtte være til overs fra julen. Vi er inspireret af gamle kogebøger og har udviklet nogle opskrifter, der bringer 1800-tallets retter frem i lyset. Lækker krydret og saftig mørbrad af gris med kirsebærsmørsauce og den lysende grønkålssalat smager friskt og skønt. Den oprindelige opskrift findes under "Sådan gør du".
Fyldt juleribbenssteg med appelsin-sellerisalat
Lækker, fyldt juleribbenssteg som kan serveres varm eller kold. Tilbehør er en delikat appelsin-sellerisalat og rugbrød.
Porchetta med julet fyld
Lækker ret beregnet til 20 personer, som er inspireret af det italienske køkken. Porchettaen har sprød svær og fyldet består af små appelsintern, tranebær, hvidløg og rosmarin. Serveres med brød eller salat til. Rester af stegen kan bruges til frokost og sandwich.
Mørbradbøffer med rødkålssalat
Nem og lækker frokostret af mørbradbøffer med rødkålssalat med bacon og valnødder, som pyntes med et drys persille.
Mini-julefrikadeller og rodfrugt-fritter
Festlig anretning af mini-julefrikadeller som er krydret med bl.a. bacon og fintrevet skal af citron og klementin. Serveres med farverige rodfrugt-fritter af gulerødder, rødbeder og selleri. Perfekte til frokostbordet eller på buffet.
Mager portionssylte
Lækker mager portionssylte med grisekæber, som er velegnet til buffet eller frokostbordet.
Flæskesteg med salat af rødkål og rucola
Lækker opskrift der er velegnet både til frokost og som hovedret med kartofler til.
Salat a la æbleflæsk
Skøn salat med sprødstegt flæsk, æbler, rugbrødscroutoner og dressing. Perfekt til ethvert frokostbord.
Mignon med rugbrødsgranulat
Skøn ret som er velegnet både til en buffet og til middag.
Leverpostej med grøntsager
Velsmagende leverpostej med rodfrugter, æblepuré og krydderier. Portionen giver to leverpostejer i mellemstørrelse.
Kam fra gris med tynde svær og rødbedesalat
Anretning til en festligt lejlighed med kam fra gris, rødbedesalat og sprøde svær.
1-2-3 Julemørbrad
Mørbrad fra gris i tre lækre varianter, som er perfekte til forret eller på en buffet.
Sandwich med andebryst og bacon
Sandwich med andebryst og bacon
Juleskinke med ovnbagte rødbeder og nøddekartofler
Lækker og velsmagende ret til julemiddagen eller til julefrokostbordet.
Flæskesteg af kam af gris med balsamicosauteret rødkål
Flæskesteg af kam af gris med balsamicosauteret rødkål
Medisterpølse med grov mos og stuvet kål med ærter
Her får du en velsmagende pandestegt medisterpølse, som serveres med en grov kartoffelmos og stuvet kål med ærter.
Brændende kærlighed med et twist
Prøv en spændende nyfortolkning af brændende kærlighed med en lækker og smagfuld rodfrugtmos. Retten serveres med sprød bacon, bløde løg, søde ristede æbler og rødbeder, toppet med et drys purløg.
Det grønne tilbehør gør den klassiske julemad til sunde måltider
Det er ikke kun flæskestegen og andestegen, du skal have fokus på, hvis du gerne vil lave sund julemad. Grøntsagerne skal med ind på tallerkenen. Der er masser af lækre muligheder for at servere grøntsager, bælgfrugter og frugt til flæskestegen, og netop det er med til at skabe en sund ret - mindre kød og mere grønt. Få inspiration til lækkert tilbehør som råkost, æbleflæsk-salat, kogte grøntsager, knasende salater og couscous i de 13 opskrifter herunder og design din egen menu eller opskrift på sund julemad.
Vidste du at...
Når man kombinerer mørkegrønne grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn med omkring 15-50 gram kød eller fisk i en ret, så er du i stand til at optage mere af det jern og zink der er i grøntsagerne. Det er en super fin synergi, der er imellem planterne og kødet.
Læs mere om kødfaktorOpskrifter på grønt tilbehør til julemaden
Rødkålssalat med appelsiner og dadler
Her får du vores bedste opskrift på frisk og lækker rødkålssalat med appelsiner, dadler og en syrlig dressing med citronsaft. Servér denne rødkålssalat til flæskestegen juleaften eller til retter med fjerkræ. Denne opskrift med rødkål er til en servering for 4 personer.
Rødbedesalat med pærer og blå ost
Rødbedesalat med pærer og blå ost
Bagte rodfrugter
Om efteråret og vinteren er bagte rodfrugter en super velsmagende ret og et genialt tilbehør til alle former for kød. Du kan kombinere alle former for rodfrugter alt efter, hvad du måtte have i køleskabet eller bedst kan lide. Og du kan drysse dem med lige de krydderurter, der smager dig bedst. Her får du et forslag som går rigtig godt til alle former for grisekød.
Farverig kålsalat
I det grå og mørke vinterhalvår lyser det op, når der er smæk på farverne på middagsretterne. Denne salat er fuld af gode smage fra forskellige kåltyper og frugter og knasende valnødder. Så frem med kniven eller mandolinjernet, for nu skal der snittes kål.
Broget bønnesalat
Denne bønnesalat med grønne bønner eller harico verts, som de også hedder, kan serveres som et vegetarisk måltid med lækkert brød til eller serveres til fx en velstegt bøf eller kotelet fra gris. Når du spiser denne salat, får du power på smag og konsistenser.
Salat med gulerødder og appelsin
Elsker du også at sætte tænderne i en skøn gulerodssalat? Vi serverer her en nem og lækker opskrift på en frisk salat med appelsin og gulerødder. Servér fx salaten som tilbehør til flæskesteg eller andre kødretter.
Kikærtekoteletter med forfriskende melonsalat
En lækker sommerret med en sprød kombination af kikærter og gris - godt for klima og sundhed.
Minuttern og rodfrugter i tomatsovs med couscous
Nem opskrift med minuttern og rodfrugter i tomat, serveret med en lækker couscoussalat.
Klassisk minutkotelet med sovs, kartofler og grønt
Velsmagende klassisk ret som også kan tilberedes med bøf af oksekød eller kyllingebryst i stedet for minutkotelet.
Æbleflæsk-salat med kartofler
Nyfortolkning af æbleflæsk i en velsmagende æbleflæsk-salat med kartofler, spidskål, spinat og æbletern i skyr med persille. Serveres med fuldkornsboller til.
Spinatsalat med hindbær og flæskesvær
Elsker du nemme, grønne salater med babyspinat? Her serverer vi en lækker opskrift på frisk spinatsalat med hindbær og flæskesvær. Skøn salat med hindbær som kan bruges som tilbehør til fx flæskesteg.
Bagte rødbeder med mynteyoghurt
Hele bagte rødbeder i ovn: Pak rødbederne i staniol og bag dem i ovnen. Servér med en lækker og frisk mynteyoghurt. Få opskriften på voresmad.dk.
Juledesserten - en klassiker
Det er svært at komme udenom den klassiske risalamande, som jo både indeholder fløde og sukker. Til gengæld består den også af masser af mandler, som indeholder mest af den umættede fedt. Da mandeljagt, mandelgave og risalamande er så indgroet en del af manges juletraditioner, kan man overveje at lade den fortsætte, og så i stedet finde sundere alternativer til slik og de søde sager, man ofte sætter på bordet efterfølgende. Udskåret frugt, mørk chokolade og forskellige nødder er oplagte alternativer til frugtflæsk, vingummier og chips.
Vi håber, du har fået inspiration til at lave lettere og sundere julemad med vores opskrifter her på siden. Velbekomme og rigtig god jul!
Moderne dansk julemad
Har du lyst til at forny julemåneden med moderne og sundere retter? De kan sagtens være ved siden af de klassiske valg. Vi har sammensat et udvalg, hvor du kan håndplukke dine favoritter.
Se opskrifterne