Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
Minuttern
400 g minuttern af gris, ca. 2x2x2 cm
2 tsk olie, fx olivenolie
1 tsk karry
1 tsk tørret chili
Couscous
1 citron, usprøjtet
3 dl couscous, ca. 200 g
Salt
Peber
3 dl kogende vand
2 spsk pinjekerner
1 persillerod
1 æble
½ bundt persille
Tomatsovs
1 løg
2 fed hvidløg
5 kviste timian
2 gulerødder, ca. 150 g
2 persillerødder, ca. 150 g
2 tsk olie
1 dåse hakkede tomater
Sådan gør du
Couscous
- Skyl citron og riv skallen. Kom couscous i en skål sammen med salt, peber og revet citronskal.
- Overhæld med kogende vand og lad det trække 15 minutter med et ’låg’ over.
Tomatsovs
- Pil løg og skær i tern. Pil og hak hvidløg. Skyl og hak timian.
- Skræl gulerødder og persillerødder og skær i tern.
- Varm olie i en gryde ved middel varme.
- Brun løg, hvidløg og timian et halvt minut. Tilsæt gulerødder, persillerødder og flåede tomater og kog saucen i 10 minutter, så grønsagerne er møre, men stadig har lidt bid.
Kødet
- Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
- Varm olie på en pande ved god varme. Det skal være så varmt, at olien ’siger lyde’, når der kommer noget på panden.
- Rist chili og karry på panden et øjeblik og brun kødet på alle sider, ca. 6 minutter i alt, til kødet er saftigt og mørt.
- Kom kødet i tomatsovsen.
Couscoussalat
- Rist pinjekerner på en tør pande, til de er gyldne og dufter af nødder.
- Skræl persillerod og skær persillerod og æble i små tern.
- Skyl og hak persille.
- Vend persille, persillerod, æble og pinjekerner i couscous’en.
- Smag til med citronsaft, salt og peber.
Tips
-
Opskriften er fra SMÆK PÅ SMAGEN. Se mere på www.smækpåsmagen.dk
Energifordeling
Nu hedder udskæringen minuttern af gris. Før hed den skinketern af svinekød.
Næringsindhold pr. person (ca. 500 g af retten):
Energi: 2030 kJ (485 kcal)
Protein: 33 g
Kulhydrat: 56 g
Kostfibre: 12 g
Fedt: 11 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 403 kJ (96 kcal)
Protein: 7 g
Kulhydrat: 11 g
Kostfibre: 2 g
Fedt: 2 g