Grisen
Kød af gris har været populært gennem tusinder af år og er stadig den kødtype, der spises mest af i Danmark. Kødet er velegnet til både mormormad og moderne retter og lækre opskrifter på begge genrer, finder du på voresmad.dk. Vi giver dig overblik over de forskellige udskæringer af gris, hvad de egner sig til, og hvordan de tilberedes. Læs også om grisens opvækst, dyrevelfærd, slagtning og få svar på oftest stillede spørgsmål om gris.
Grisen har været en del af danskernes madkultur i 6000 år. Svinekød var i oldtiden, middelalderen og renæssancen højt estimeret - det bedste af det bedste. Retter som sylte, medisterpølse, æbleflæsk, flæskesteg, stegt flæsk, frikadeller og leverpostej er over 100 år gamle.
Mange retter med grisekød er det vi kalder for mormormad – også kaldet comfort food - mad vi nyder, og som giver gode minder fx julens flæskesteg, bedstemors forloren hare, duften af karbonader og frikadeller på panden.
Men grisekød kan også være moderne mad f.eks. inspireret fra Japan og Thailand, hvor de spiser meget gris. Nye og spændende retter kreeres af kokke til bl.a. det nordiske køkken. Du finder det alt sammen under "Opskrifter".
Grisekød er stadig den kødtype, der spises mest af i Danmark. Nu hedder det grisekød, tidligere blev det kaldt svinekød. Noget af det mest populære kød hos danskerne er det der er hakket. Det er nemt at arbejde med og kan tillaves med uendelig mange smagsvariationer.
Under udskæringer kan du få inspiration til at lave mad med alle de spændende udskæringer, der fås af gris.
Om du vil købe økologisk grisekød, frilands eller konventionel er op til dig. Find info her.
Gris på gastro-scenen
Siden år 2000 har grisekødet været på menuen på toprestauranter. Det er især mindre kendte udskæringer af grisen som kæber, tæer, haler og skanke eller krogmodnet bryst. Også grisekød fra specielle racer, udvalgte landmænd eller afgrænsede områder i landet bliver brugt på menuen på mange restauranter over hele landet. Grisekødet tilberedes til bedste smagskvalitet – federe stykker med bindevæv til de er meget møre - og magre stykker til de er rosa og dermed mest saftige og møre. Læs også om kokkekonkurrencen: Årets ret med gris
Populære opskrifter med gris
Grisekød er den mest brugte kødtype på middagsbordet i Danmark. Mange familier har deres egne opskrifter, som de kan udenad på fx frikadeller, boller i karry, koteletter, schnitzler og stegt flæsk, som bruges flere gange om måneden. I det daglige skal aftensmaden hurtigt på bordet i de fleste familier, og koteletter og schnitzler er færdigstegte på få minutter.Når der laves retter, som ikke sidder på rygraden, eller der er brug for ny inspiration, er det en god idé at søge opskrifter på voresmad.dk, hvor opskrifterne er gennemtestede, mange af dem let forståelige og giver et godt resultat. Du kan finde opskrifter på alle udskæringer af grisen. Se udskæringerne her.
Måske kan dine grisekøds-opskrifter have godt af et ”serviceeftersyn” – mange steger nemlig koteletter, schnitzler og mørbrad af gris alt for længe, så kødet bliver tørt. Det magre kød bliver mørt og saftigt, hvis det steges i kortere tid, til det er rosa indeni, eller kun lige netop er gennemstegt. Se tilberedning under hver udskæring.
Opskrifter med det der tidligere hed hakket svinekød, og som du i dag finder i køledisken under navnet hakket grisekød er som regel hurtige og nemme at gå til. Der er klassikere til en sund hverdagsmad som frikadeller og nyere tilberedningsmåder som fx flirtende frikadeller, eller thai-inspirerede retter som risnuddelsalat og inspiration til en grøn salat med gris.
Flæskesteg med sprød svær er et must for mange til julemiddagen og på julefrokostbordene. Men flæskesteg kan spises året rundt til spændende tilbehør, der passer til sæsonen fx Flæskesteg med bagte æbler med rødløg, rosmarin og honning samt grønkålssalat med æbler, Flæskesteg med parmesangratinerede kartofler og jordskokker, Flæskesteg med råmarinerede squash med sværcroutoner, Flæskesteg med sellerisalat med pære
og Flæskesteg med ovnbagte rodfrugter blot for at nævne nogle forslag.
Flæskesteg af kam - sprød svær, rødkål og brunede kartofler
Klassisk opskrift på langtidsstegt flæskesteg med sprøde flæskesvær. Den traditionelle danske ret serveres med karamelliserede brune kartofler, hjemmelavet rødkål og en skøn flæskestegssovs.
Forloren Hare med bacon - den klassiske opskrift
Klassisk opskrift på forloren hare svøbt i bacon, bagt i ovn. Som mormor lavede den med brun sovs og ribsgelé. Gammeldags farsbrød med bacon er traditionel dansk mad, når det er bedst. Server farsbrødet med brunede kartofler. Se hvordan man laver forloren hare.
Kogt hamburgerryg med grøntsager og rørt smør
Leder du efter en træfsikker opskrift på kogt hamburgerryg? Så er du garanteret succes med denne klassiske anretning, hvor hamburgerryggen serveres med sennep og fløjlsblød, cremet smør.
Pizzasnegle med skinke: trin-for-trin
Ungerne vil elske de her pizzasnegle, så bag rigelig af dem. Brug dem til aftensmad, i madpakken, til fødselsdag, klassefest eller fest i børnehaven. Skinken kan byttes ud med bacon.
Braiserede svinekæber i mørk øl med kartoffel-sellerimos
Svinekæber møre som smør. I en smuk, aromatisk sovs på mørk øl og rodfrugter. Ølbraiserede svinekæber er en skøn simreret, der er god at servere for gæster, for den passer stort set sig selv. Retten toppes med sprødstegt parmaskinke. Få opskrift på svinekæber med øl her.
Stegt medisterpølse med rødkål og kartofler
Gammeldags medisterpølse med traditionelt tilbehør og god brun sovs. Det er aftensmad, som de fleste kan lide det. I opskriften får du svar på, hvor længe pølsen skal koge, og hvordan den skal steges.
Ølstegt svineskank med sprød svær
Braiseret svineskank. Langtidsstegt med øl i ovnen - det er simremad, der tager kegler. Server den med sprød svær, og du har en seriøs og særdeles velsmagende konkurrent til flæskestegen.
Karbonader med stuvede ærter og gulerødder
Kært barn har mange navne. Krebinetter eller karbonader? Her serverer vi dem i en traditionel opskrift med hakket grisekød, paneret i rasp og stegt sprøde på panden. Som tilbehør får du stuvede ærter og kogte gulerødder. Det er klassisk, og det er rent kræs.
Skinkemignon i sprød bacon med spidskål og hollandaise
Server gourmetmad for dine gæster med denne opskrift fra kokken Thomas Pasfall, der er kendt fra Munkebo Kro og Restaurant Pasfall i Odense. Saftig skinkemignon svøbt i bacon og bagt i ovn med sæsonens skønne grøntsager og en cremet, hjemmelavet hollandaisesauce.
Flæskesvær
Lav dine helt egne hjemmelavede og sprøde svær i ovnen. Flæskesvær er ren protein og et godt alternativ til kartoffel-snacks og chips til hygge og fest.
Udskæringer af gris
Hvis du vil vide, hvor de enkelte udskæringer af grisekød sidder på grisen, så kan du finde dem lige her.
Her kan du få meget mere info om de enkelte udskæringer bl.a. om, hvordan de tilberedes kulinarisk bedst muligt. Den rette tilberedning betyder rigtig meget for, hvor mørt og saftigt grisekødet er, når det spises.
Derfor er det også en god idé, at tjekke op på tilberedning af de udskæringer, du plejer at bruge i din madlavning. Måske kan de blive endnu bedre – til glæde for dig og din familie eller venner. Succes og top lækker mad vil vi alle gerne have!
Korte råd som du kan bruge
Brun kødet dvs. fedtstoffet på panden skal være så varmt, at det syder, når kødet kommer på panden. Kødet skal stege – ikke koge. Det giver den flotteste stegeskorpe, den bedste smag og i det hele taget det mest indbydende udseende.
Magert kød som kotelet, schnitzel, kam og mørbrad af gris skal kun stege i kort tid til det er rosa indeni eller kun lige netop gennemstegt, så er det mest mørt og saftigt. Steges det for længe bliver det tørt. Pas endelig tiden!
Kød med bindevæv som nakke, kæber, skank og bryst af gris skal have længere tid for at blive mørt. Her sker der ikke noget ved at give kødet lidt længere tid end angivet. Får grisekødet med bindevæv for lidt vil du opleve det som sejt. Afsæt tid til kødet bliver mørt!
Se videoen, der viser, hvordan slagter Christian Friis laver hjemmelavede grillpølser
Opvækst for almindelige grise
Den konventionelle eller "almindelige" svineproduktion er baseret på krydsning mellem tre racer: Landrace, Yorkshire og Duroc, som giver sunde grise, der vokser godt og hurtigt, og har den gode kødkvalitet, som vi også er kendt for i udlandet. Hovedbestanddelen af danske grises foder er byg og hvede. Hertil kommer soja eller raps for at tilføre foderet ekstra proteiner. Desuden tilsættes foderet vitaminer og mineraler. Der bruges dog også mange andre råvarer til foder, for eksempel rug, havre, majs, fiskemel, kartoffelprotein, skummetmælkspulver, melasse, fedt, solsikkeskrå, valle mv. Grisene får selvfølgelig også vand. Grisene har dagligt adgang til brusebad og legetøj af naturmaterialer. De konventionelle grise går løs mellem hinanden i stalde indtil de vejer ca. 105 kg, hvor de leveres til slagteriet. De er da 5-6 måneder gamle. Grisenes overlevelse under transport til slagteriet er i Danmark den højeste i verden. Det skyldes kort transporttid og skærpede krav til transport. Det danske system har en lovbefalet sundhedsaftale mellem dyrlæger og landmænd med hensyn til besøg, inspektion og medicinforbrug, som sikrer høj dyresundhed.
Læs mere her hvis du vil vide mere om konventionel svineproduktion.
Økologiske grise
Økologiske grise fødes i hytter på marken og går sammen med soen indtil de er mindst 7 uger gamle. Herefter kommer de fleste på stald, hvor de har halm og adgang til et udendørsareal. De har mere plads i stalden end almindelige grise. Racerne er de samme som i almindelig svineproduktion. Foderet skal være økologisk og GMO frit, og en del af det skal være grovfoder. Kød fra økologiske grise er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse og har det røde Ø-mærke, som fortæller at grisene produceres efter officielle retningslinjer for økologisk griseproduktion under det statskontrollerede ø-mærke. Er økologi lig med dyrevelfærd? Se her
Læs mere om dyrevelfærdsmærker
Vil du vide mere om smag og økologisk grisekød. Se her
Frilandsgrise
Frilandsgrise fødes i hytter på marken og går sammen med soen i mindst 5 uger, inden de kommer på stald. I stalden har de halm og adgang til et udendørsareal. De har mere plads i stalden end almindelige grise. Racerne er de samme som i almindelig svineproduktion. Frilandsgrise får det samme foder som almindelige grise, men de skal også have grovfoder. Kød fra frilandsgrise er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Frilandsgrise er ikke nødvendigvis økologiske. De kan både være økologiske frilandsgrise og ikke-økologiske. Læs mere om frilandsgris
Læs mere om dyrevelfærdsmærker
Vil du vide om smag og frilands grisekød. Se her
Specialgrise
Ud over økologiske og frilandsgrise produceres en række specialgrise både til hjemmemarkedet og til eksport. Her lever produktionen op til særlige krav til fx spisekvalitet (krydsninger, køling, modning mv.), fodersammensætning mv. Læs mere om specialgrise
Slagtning af grise
Slagtning af grise foregår på et slagteri. Slagtesvin vejer ca. 105 kg. Grisene bedøves med CO2 og under bedøvelse stikkes de i halspulsåren og dør som følge af blodtab. Grisene skoldes, så hårene – også kaldet børster kan fjernes. Indvolde fjernes og dyrlægekontrolleres. Kroppen deles i to halvdele, stemples og køles ned. Dagen efter udskæres kroppen og eksporteres eller bruges i Danmark. Der blev i 2018 slagtet 18 millioner grise i Danmark. Der er mulighed for, at landmanden selv kan foretage slagtning af egne dyr til eget forbrug ifølge regler fra Fødevarestyrelsen. Men ellers er slagtning af grise ikke tilladt udenfor slagterierne. Klik her, hvis du vil vide mere om slagtning.
Dyrevelfærd for grise
Der bliver arbejdet løbende inden for mange områder med at udvikle og forbedre dyrevelfærden i dansk griseproduktion. Det gælder bl.a. for at undgå halekupering, at sikre at flere pattegrise overlever og at søerne bliver mere robuste og lever længere. I Danmark er der et fælles mål om at sikre god dyrevelfærd. På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU's krav. Det gælder f.eks. reglerne om transport af dyr, der er strammere i Danmark end i EU.
Hvis du vil vide mere om regler
Læs også: Vi er blandt de bedste i verden til grisevelfærd
Se efter dyrevelfærdsmærker på emballagen, når du køber ind
Eksport af grise
Produktion af grise og grisekød har i mere end 100 år været et vigtigt aktiv for Danmark. Både hvad angår beskæftigelse og eksport. I 2018 eksporterede Danmark 1,52 mio. tons grisekød til en værdi af 22,1 mia. kr. Oveni det kød der eksporteres, eksporterer vi også levende grise til en værdi af 6,5 mia. kr. Vi er førende inden for kvalitet, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og sporbarhed, hvilket er en væsentlig grund til, at Danmark er blandt de lande, som har verdens største eksport af svinekød.
Myter om gris
Grisekød er fedt
Branchen har de seneste mange år arbejdet på at reducere fedtet i grisekødet. Det er bl.a. sket ved valg af racer, foder og udskæring af kødet. I dag kan 17 forskellige udskæringer af gris få Nøglehulsmærket. Det betyder at udskæringerne er magre og indeholder mindre end 10 % fedt. De mest brugte er hakket kød, 3-6 %, kæber, skank, culotte, mignon, schnitzler, koteletter uden fedtkant, mørbrad og minuttern.
En del udskæringer som bryst af gris i skiver og bacon frasmelter meget fedt ved tilberedning.
FAQ – Oftest stillede spørgsmål til gris
Hvor gammel kan en gris blive?
Slagtesvin er 5-6 måneder og vejer ca. 105 kg. En so bliver 3-4 år.
Hvad vejer en gris?
En pattegris dvs. en nyfødt gris vejer ca. 1,5 kg. En smågris dvs. en gris mellem 4 og 11 uger vejer fra 7-35 kg. Et slagtesvin dvs. en gris mellem 11 uger og 5-6 måneder vejer fra 30 kg til ca. 105 kg. Læs mere her
Hvad hedder det når en gris føder?
Når soen føder, hedder det at den farer, og det sker i farestalden. Farestalden er indrettet med stier, hvor søerne er opstaldet enkeltvis i farebokse. Hvis du vil vide mere
Hvor mange patter har en gris?
De fleste har 14 eller 15 patter. Det varierer imellem 12 og 18 patter. En optælling i 10 besætninger viste, at mere end 50% af søerne havde mindst 14 patter og 10% havde mindst 16 patter.
Hvad spiser en gris?
Pattegrise får mælk fra soen. Senere består grisens foder mest af byg og hvede - men også soja eller raps for at få ekstra proteiner. Foderet tilsættes vitaminer og mineraler. Der kan også bruges andre råvarer til foderet som rug, havre, majs, fiskemel, kartoffelprotein, skummetmælkspulver, melasse, fedt, solsikkeskrå, valle mv. Grisen får selvfølgelig også vand. Hvis du vil vide mere
Hvor sidder mørbraden på en gris?
Mørbraden er en muskel, der ligger gemt inde midt i grisen. Den løsnes ved skinken med en kniv og derefter følges hinden til mørbraden løsner sig.
Se hvor mørbraden sidder på grisen
Se videoen for at se, hvordan du hurtigt kan afpudse en mørbrad, samt hvordan du tilbereder den dejlige opskrift: Mørbrad med krydderurter og kartofler mediterranean.
Hvor sidder spoleben på en gris?
Spoleben er udskåret af skanke af gris og fås hovedsageligt i cateringsortimentet. Men nogle gange fås de også marinerede, frosne eller ferske i detailhandlen.
Anatomisk er spolebenet den tykkeste af de to lange knogler i underarmen = forskanken. Se hvor spoleben sidder på grisen
Hvor sidder skanken på en gris?
Der er fire skanke på en gris. To forskanke – forskanken saves af boven lige over albueleddet i et lige snit. To bagskanke - bagskanken skæres af i knæleddet i et skråt snit gennem musklen. Få mere info her og her
Hvad hedder en baby gris?
En nyfødt gris hedder en pattegris. Den kaldes pattegris, så længe den dier hos soen. Hvis du vil vide mere
Hvor gammel er en gris når den slagtes?
Slagtegrise er typisk 5-6 måneder og vejer ca. 105 kg. Hvis du vil vide mere
Hvor meget spiser en gris om dagen?
En smågris æder omkring 1 kg foder.
Et slagtesvin æder omkring 2,3 kg foder.
En so æder omkring 3,5 kg foder.
Hvor sidder hamburgerryggen på en gris?
Hamburgerryg er kam af gris oftest uden ben og svær. Tykkelsen af fedtkanten kan variere. Den er saltet og røget. De fleste er stiksaltet og tilsat vand og nitrit. Nitrit giver en lyserød farve. Økologiske produkter er uden nitrit. Stiksaltede produkter skal gennemkoges før servering.
Opskrift på hamburgerryg: Kogt hamburgerryg med grøntsager og rørt smør
Se hvor kam sidder på grisen
Hvordan slagter man en gris?
Slagtning foregår på et slagteri. Grisen bedøves med CO2 og under bedøvelse stikkes den i halspulsåren og dør som følge af blodtab. Hårene – også kaldet børster fjernes. Indvolde fjernes og dyrlægekontrolleres. Kroppen deles i to halvdele, stemples og køles ned. Dagen efter udskæres kroppen og eksporteres eller bruges i Danmark.
Hvis du vil vide mere
Hvor sidder bacon på en gris?
Bacon er bryst af gris, som er saltet og røget. En del er stiksaltet og tilsat vand og nitrit. Nitrit giver en lyserød farve. Der findes også tørsaltet bacon uden tilsat vand. Økologiske produkter er uden nitrit. Stiksaltede produkter skal gennemsteges før servering. Enkelte slagtere fremstiller back bacon hvor kam og bryst af gris tørsaltes og røges.
Se hvor bryst sidder på grisen
Hvor mange mørbrad har en gris?
En gris har to mørbrad. En på hver side af ryggen. Den sidder på undersiden, og blev i gamle dage betragtet som indmad. Nu betragtes mørbraden, som navnet antyder, som en mør delikatesse.
Hvis du vil vide mere og om mørbrad.
Hvor mange unger får en gris?
Soen føder – også kaldet farer et kuld på 10-18 pattegrise. I gennemsnit 13 pattegrise pr kuld. Soen får 2,3 kuld grise pr. år. Det vil sige at en so i gennemsnit får 30 grise pr. år.
Hvis du vil vide mere
Hvor længe er en so gravid?
En so er gravid – også kaldet drægtig i 3 måneder 3 uger og 3 dage.
Hvis du vil vide mere
Hvor stort klimaaftryk har en gris?
Hvor stort et klimaaftryk sætter den danske produktion af grisekød sammenlignet med andre lande? Læs med for at blive klogere på griseproduktionens klimaaftryk.
Værd at vide om grise
Hvad spiser grisen? Hvor gammel kan en gris blive? Hvad vejer en gris? Hvor mange grise er der i Danmark?
Kød og kostråd
Kan du undvære kød i din kost? Og hvilket kød har det laveste klimaaftryk? Læs om kød og kostråd her.
Hvordan gør du din madlavning mere bæredygtig?
Hvad vil det sige at lave bæredygtig mad, og hvilke fødevarer kan indgå i din madlavning, hvis den skal være mere bæredygtig? Få svarene her og læs mere om, hvordan du kan bringe mere bæredygtighed ind i dit køkken.