Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet

Der er stor international bevågenhed omkring biodiversitet, da der i de seneste årtier er sket et stort fald i antallet af arter i verden – også i Danmark.

Tilbagegangen i naturen skyldes en række forhold – herunder at der er kommet færre naturområder. Dette skyldes blandt andet en mere intensiv landbrugsproduktion og manglende målretning af indsatsen på de eksisterende naturarealer.

Samtidig har samfundet generelt også ændret sig, og der er blevet meget større behov for arealer til byer, veje og industri. Ligesom andre erhverv har landbruget derfor fokus på, hvad der kan gøres for at vende udviklingen til gavn for den biologiske mangfoldighed.

Det er især mangel på plads og gode levesteder, der betyder, at mange arter i dag er blevet sjældne i landskabet. I agerlandet skyldes det bl.a. opsplitning af naturområder, større marker og mangel på naturlige processer såsom græssende dyr og naturlig hydrologi (vandforhold/balance).

Hvorfor er biodiversitet og økosystemer vigtige?

Biodiversitet er alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe og bakterier. De forskellige slags arter der lever i et samspil betegnes som et økosystem. Her er alle de levende organismer påvirkede og afhængige af de eksisterende organismer, af klimaet og af jordbund.

Økosystemerne er vigtige, fordi de fungerer som stabiliserende funktioner i biologiske, fysiske og kemiske processer. Det omfatter iltens og næringsstoffernes kredsløb, jordbundsdannelse – formning af jord, omsætning af næringsstoffer, nedbrydning af forurenende stoffer, biomasse-produktion, bestøvning, CO2-lagring og regulering af mikro-og lokalklima. Kort sagt, kan velfungerende økosystemer rense vand og luft, regulere klimaet, vedligeholde jorden og genanvende næringsstoffer.

Spredningen af invasive arter, næringsstofudledning, vandforurening og klimaforandringer er eksempler på faktorer, der truer mangfoldigheden blandt naturens arter. Det kræver fokus, fordi biodiversiteten, altså mangfoldigheden af levende organismer, er grundlaget for, at økosystemerne på jorden kan fungere. Hvis økosystemer ødelægges, forstyrres naturens orden.

Biodiversitet og landbruget

Landbrugsjord udgør ca. 62 pct. af Danmarks samlede areal – heraf udgør de økologiske marker 11 pct. Landbruget har derfor stor indflydelse på udformningen af det danske landskab og påvirker naturligt nok naturen.

Danmark har, ligesom en lang række andre lande, forpligtet sig til at bremse tilbagegangen i biodiversiteten. Det vil sige, at vi skal sørge for, at arter ikke går tilbage eller uddør hurtigere, end hvad der skyldes naturlig dynamik. For effektivt at beskytte biodiversiteten, skal man derfor først og fremmest fokusere på det, der er sværest at erstatte og som er mest sårbart og sjældent. Det handler med andre ord om at prioritere indsatsen, så det mest ’uerstattelige’ bevares.

Der er udformet nogle helt grundlæggende anbefalinger, som går i retning af at sikre de eksisterende naturværdier i landbruget med udgangspunkt i 'Brandmandens lov'.

'Brandmandens Lov' er en metafor for, hvordan en brandmand vil prioritere brandslukningen ved en brand. For en landmand – uanset om han er konventionel som økologisk - skal naturindsatsen prioriteres i følgende rækkefølge:

1. Start altid med at BEVARE værdifulde arealer med høj naturværdi.
2. Derefter kan man beskytte og forbedre arealer med potentiel høj naturværdi.
3. Først herefter bør man prioritere at GENOPRETTE og lave ny natur.

Skal Danmarks mangfoldighed af arter bevares, er det altså først og fremmest vigtigt, at vi gør en indsats for de arter, som er sjældne eller i tilbagegang. Det handler derfor i første omgang om at bevare de eksisterende naturværdier, pleje og forbedre disse, for så derefter at etablere ny natur – helst i sammenhæng med eksisterende natur.

Småbiotoper

Småbiotoper er områder, som holdes fri af dyrkning. Det kan fx være levende hegn, grøftekanter, stendiger, grupper af gamle træer eller krat. Før i tiden var der langt flere småbiotoper i agerlandet, men de er forsvundet i takt med, at markerne er blevet større og større. Dog viser tal fra de seneste ca. 20 år en tendens til, at udviklingen er vendt og at der er kommet flere småbiotoper tilbage i agerlandet. Småbiotoper er påvirket af den omkringliggende markdrift og i dag er mange af dem i dårlig økologisk tilstand (Levin et al. 2015). De kan dog virke som åndehul og delvise levesteder for nogle af de mere almindelige arter i agerlandet.

Mellem de dyrkede marker ligger småbiotoper som bl.a. diger, hegn, lunde af gamle træer og grøftekanter. De ældste småbiotoper kan rumme rester af den vegetation, som også ses i de egentlige naturområder og indeholde arter, som har været i Danmark i tusindvis af år. På en gravhøj, i et krat eller på et gammelt dige, kan man derfor stadig finde nogle af de vilde planter og insekter, som tidligere var almindelige i det mere artsrige landskab. Derfor er de gamle biotoper det rigtige sted at starte, hvis man vil gøre en indsats for biodiversiteten i landbrugslandet (Oddershede et al. 2015).

Naturområder

Ca. 9 pct. af det danske landareal består af beskyttet natur. Det er naturtyper som enge, overdrev, heder, strandenge og moser. Disse naturtyper er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3. Læs mere om naturbeskyttelseslovens §3 her.

Naturkvaliteten i naturområderne er mange steder i tilbagegang. Det skyldes blandt andet, at mange naturområder er små, ligger isoleret i landskabet og at de naturlige processer såsom græsning og naturlig hydrologi ikke får lov at råde. Landmændenes dyr kan være med til at hæve naturværdien i den beskyttede natur.  De græssende dyr har en positiv effekt. De holder arealerne lysåbne, så de vilde planter kan blomstre. Blomster er fødekilde for insekter, som spises af fugle, og på den måde har det en positiv effekt på hele økosystemet, hvis blomsterne får lov at blomstre. De græssende dyr skaber også levesteder for andre organismer: deres afføring er helt nødvendige levesteder for en række møgbiller, dyrenes tråd skaber mikrohabitater til gavn for en lang række insekter og padder, og spirebede for nye planter. 

Hvordan hænger biodiversitet og økologi sammen?

Den økologiske måde at dyrke jorden på bidrager på nogle områder til større biodiversitet, men er ikke altid i sig selv en garanti for forbedringer af biodiversiteten.

Samlet set er der en række forhold omkring den økologiske dyrkningspraksis, som har betydning for biodiversiteten.

Den økologiske produktionspraksis medfører en række effekter ved:

1. Krav om udegående dyr

Kravet om, at økologiske køer, får, geder og heste skal på græs kan medvirke til, at der også kommer flere græssende dyr på naturarealerne. De græssende dyr er afgørende for at holde mange af de værdifulde naturtyper lysåbne, og derfor har den rette græsning en gavnlig effekt på biodiversiteten.

Normalt går de økologiske malkekøer/malkekvægskvier typisk omkring ejendommen, hvor græsarealerne bliver omlagt med forholdsvis få års mellemrum og bliver tilsået med en blanding af græs og kløver. Det kan bidrage positivt til dyrenes velfærd, men effekten for biodiversiteten vurderes at være begrænset. Malkekvægskvierne kan også gå på arealer længere væk fra ejendommen, men er typisk ikke egnede til at græsse meget våde eller næringsfattige arealer, da de skal sikres en god tilvækst, så de kan udvikle sig til gode malkekøer. De afsatte gødningsklatter er dog levested for en lang række møgbiller, hvoraf mange er i tilbagegang pga. mangel på møg, da hovedparten af de danske kvæg er på stald året rundt. Mange fugle lever af disse møgbiller.

Flere økologiske, såvel som konventionelle, landmænd ser naturpleje som en ny driftsgren, hvor kødkvæg græsser på naturarealer som enge, overdrev og heder. Græsning på naturarealer foretages typisk af ekstensive nøjsomme kødkvægracer som Galloway, Angus, Skotsk Højland og Dexter, der ikke har behov for tilskudsfodring og som kan klare sig på mere næringsfattige og våde arealer. Det er netop på disse naturarealer, at de sjældne og truede dyre- og plantearter lever. Derfor har græsningen på disse arealer en vigtig betydning i forhold til at sikre, at naturarealerne bliver holdt lysåbne med varieret plantedække (en blanding af urter, græs, træer og buske) til gavn for de arter, der er tilknyttet f.eks. heder, enge og overdrev.

2. Ingen brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og handelsgødning

Økologiske landmænd må ikke bruge traditionel handelsgødning og kemiske plantebeskyttelsesmidler på deres marker. I stedet bruger de gødning fra husdyr, kompost og andre organiske materialer til gødning. Fraværet af kemiske plantebeskyttelsesmidler og handelsgødning i økologiske bedrifter, kombineret med at man typisk har flere forskellige afgrøder i sædskiftet, medfører en højere plantediversitet (Moreby et al. 1994, Hald 1999a, b). Samtidig er der en positiv sammenhæng mellem reduceret brug af kemiske plantebeskyttelsesmidler og mangfoldigheden af blomstrende urter, insekter og fugle knyttet til den dyrkede markflade (Pedersen & Navntoft, 2002). Der er dog i begge undersøgelser typisk tale om almindelige arter. Der kan være en indirekte positiv effekt på den mere sjældne (bevaringsværdige) flora og fauna, der er knyttet til de naturarealer, der ligger op ad en økologisk dyrket mark. Dette skyldes, at der ikke er afdrift af kemiske plantebeskyttelsesmidler og handelsgødning til de omkringliggende naturområder.

3. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

På økologiske bedrifter anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse. De forstyrrelser som mekanisk ukrudtsbekæmpelse skaber, når maskiner kører hen over markerne, påvirker både jordrugende fugle, jordbundsorganismer og nogle grupper af nyttedyr, som kan være skadedyrs naturlige fjender. Det kan altså være et problem for mange af de dyr, der lever i markerne, at økologiske landmænd anvender mekanisk ukrudtsbekæmpelse, som forstyrrer dyre- og plantelivet i marken.