Noget på hjerte

Vidste du, at 7 ud af 10 danskere går op i dyrevelfærd, når de handler? Her på siden finder du information om Dyrevelfærdsmærket og hvad hjerterne betyder for dyrevelfærden i de produkter du køber.

Dyrevelfærdsmærket


Det betyder hjerterne

Dyrevelfærdsmærket - også kaldet ’Bedre dyrevelfærd’ og ‘Hjertemærket’ - er Fødevarestyrelsens officielle dyrevelfærdsmærke. Det er opdelt i tre niveauer - jo flere grønne hjerter, jo højere niveau af dyrevelfærd. Når du køber et produkt med mærket på, støtter du op om de landmænd, der gør en ekstra indsats for dyrevelfærden. Det betyder ikke, at produkter uden mærket har dårlig dyrevelfærd. Danske landmænd har nemlig generelt et højt niveau af dyrevelfærd og går på mange områder længere end de krav, som EU har opstillet. Derudover skal besætningsejere eller fødevarevirksomheder selv aktivt tilmelde sig Dyrevelfærdsmærket, for at få mærkningsordningen. Både økologiske og konventionelle producenter kan tilmelde sig. 

Læs mere om dyrevelfærd her

 

Krølle på halen

Download

Mere halm og strøelse

Download

Mere tid på græs

Download

Partnerskabet

Mærket er udviklet af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fisker og bag mærket står partnere som Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Arla, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), DI Fødevarer, Danske Slagtermestre og flere supermarkedskæder.

 

Vi ved, at god dyrevelfærd er vigtig for mange forbrugere, men at de har svært ved at gennemskue, hvordan man tilvælger god dyrevelfærd i dag. Ét statskontrolleret dyrevelfærdsmærke gør det nemmere for forbrugerne at vælge mælk og andre fødevarer med ekstra dyrevelfærd. Og det bliver lettere for forbrugerne at spotte de producenter og brands, der prioriterer høj dyrevelfærd.  

 

Mette Bendixen, Head of Arla Brand, Arla Danmark

Øget dyrevelfærd betyder meget for Danish Crown, og jo flere forbrugere vi kan få til at vælge produkter fra dyrevelfærdsordningen, jo bedre samlet dyrevelfærd opnår vi.

 

Malene Eriksen Vestergaard, Senior Director Sales & Marketing Danish Crown Pork

I REMA 1000 vil vi gerne tilbyde vores kunder et bredt udvalg af varer med fokus på dyrevelfærd. Derfor bakker vi op om Miljø- og Fødevareministeriets statskontrollerede Dyrevelfærdsmærke, der er med til at sikre dyrevelfærd i landbruget og oplyse vores kunder om dyrevelfærden på det enkelte produkt. Så de har mulighed for at tage et valg, når de handler i vores butikker. 

 

Jonas Garly Sørensen, Kategorichef, REMA 1000 Danmark A/S

 

Vil du vide endnu mere?

Kampagnen er finansieret af Svineafgiftsfonden, Kvægafgiftsfonden og Mælkeafgiftsfonden.

Kontakt

Chefkonsulent, Markedsføring

Eva Kunnerup Mohrsen

+45 42 44 13 51 ekmo@lf.dk

Kommunikationskonsulent

Pernille Jeppesen

+45 28 59 86 97 peje@lf.dk