Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
1 stort løg
1-2 gulerødder
1-2 stilke bladselleri
25 g bacon i små tern
400 g hakket grisekød
1 dåse flåede hakkede tomater
70 g tomatkoncentrat
2 dl bouillon
2 tsk oregano
1 tsk timian
Salt
Peber
Tilbehør
300 g fuldkornsspaghetti - gerne med Fuldkornslogoet
50 g parmesan
Evt. persille til pynt
Sådan gør du
Kødsovs
- Hak løg, gulerødder og bladselleri i meget fine tern.
- Kom baconternene i gryden og steg dem let gyldne.
- Kom grøntsagerne i og steg 2-3 minutter. Rør jævnligt.
- Kom kødet i og steg til det har skiftet farve.
- Tilsæt flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon.
- Krydr med oregano, timian, salt og peber.
- Kog saucen ca. 30 minutter under låg.
- Smag til med salt og peber.
Tilbehør
- Kog pastaen.
- Skær parmesan i flager eller riv den.
Tips
- Tilsæt evt. 1 dl rødvin til saucen sammen med bouillonen.
- Lav evt. en større portion kødsauce. Saucen kan fryses i passende portioner. Den kan holde sig ca. 3 måneder i fryseren.
- Saucen kan bruges til kartoffelmos, fyld i bagte kartofler, lasagne m.m.
- Saucen kan koges ind fx 10 minutter uden låg og bruges på pizza, i pitabrød og tortillas m.m.
- Server evt. en salat til retten. Hvis der spises 60 g grønt til retten lavet af hakket kød med 6% fedt og 10% fedt, så vil man få en ret, der lever op til kriterierne for 6 om dagen.
Energifordeling
Nu hedder det hakket grisekød. Før hed det hakket svinekød.
Næringsindhold pr. person (ca. 685 g af retten). Retten med 6% hakket kød:
Energi: 2360 kJ (562 kcal)
protein: 40 g
kulhydrat: 61 g
kostfibre: 11 g
fedt: 15 g
Næringsindhold pr. 100 g. Retten med 6% hakket kød:
Energi: 343 kJ (82 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 2 g
fedt: 2 g
Næringsindhold pr. person, 650 g. Retten med 10% hakket kød:
Energi: 2490 kJ (593 kcal)
protein: 39 g
kulhydrat: 61 g
kostfibre: 11 g
fedt: 19 g
Næringsindhold pr. 100 g. Retten med 10% hakket kød:
Energi: 362 kJ (86 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 2 g
fedt: 3 g