Fuldkorns tortillas med krydret kødsauce og grønt

Sund mad til en dag hvor det gerne må være nemt.

Fuldkorns tortillas med krydret kødsauce og grønt

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

4 personer

1 stort løg
1-2 gulerødder
1-2 stilke bladselleri
25 g bacon i små tern
400 g hakket svinekød
1 dåse flåede hakkede tomater
70 g tomatkoncentrat
2 dl bouillon
2 tsk stærk chili krydderi
Salt og peber

Fyld
200 g majs, frosne eller fra dåse
250 g cherrytomater
1 agurk
1 peberfrugt
Salat, 150 g

2 dl creme fraiche, 9 %


Tilbehør

6 fuldkorns tortillas, 370 g - gerne med Fuldkornslogoet


Ca. 45 minutter


Sådan gør du

  1. Hak løg, gulerødder og bladselleri i meget fine tern.
  2. Kom baconternene i gryden og steg dem let gyldne. Kom grøntsagerne i og steg 2-3 minutter. Rør jævnligt. Kom kødet i og steg til det har skiftet farve. Tilsæt flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med chili krydderi, salt og peber. Kog saucen ca. 30 minutter under låg. Smag til med salt og peber. Kog saucen ind under omrøring uden låg i ca.10 minutter til den er tyktflydende, så den ikke løber ud af tortillas, når de spises.
  3. Gem den halve portion kødsauce. Stil den i køleskab et par dage og brug den fx i pitabrød eller frys den ned til senere brug.
  4. Anret majs, tomater i halve, agurk og peberfrugt i tern samt salat på et fad. Det kan anrettes hver for sig eller blandes alt efter ønske.
  5. Kom creme fraiche i en skål.
  6. Lun tortillas efter anvisning på emballagen.
  7. Sæt tortillas, grøntsager, kødsauce og creme fraiche på bordet, så hver person selv kan fylde 1½ tortillas.

Tips

  • Saucen kan tilsættes frisk chilli i små tern. 
  • Saucen kan fryses i ca. 3 måneder. 
  • Saucen kan bruges i pitabrød m.m. 
  • Grøntsagerne kan suppleres med syltede jalapeno chili i skiver.
  • Skinke i tern kan bruges i stedet for kødsauce.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges ½ portion kødsauce af hakket svinekød 6% fedt (Sund hverdagsmad)
Protein 20%
Kulhydrat 54%
Fedt 26%
2215 kJ - 525 kcal

Ca. 350 g frugt og grønt pr. person.

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges ½ portion kødsauce af hakket svinekød 10% fedt (Sund hverdagsmad)
Protein19%
Kulhydrat 52%
Fedt 29%
2295 kJ - 545 kcal

Ca. 350 g frugt og grønt pr. person.

     

 

Sund hverdagsmad