Bagte kartofler med kødsauce af svinekød

De næsten møre kartofler fyldes let med kødsauce og dysses med ost, hvorefter de bages færdig i ovnen. Serveres med salat og resten af kødsaucen til.

Bagte kartofler med kødsauce af svinekød

Bente Nissen Lundsgaard

Af Bente Nissen Lundsgaard

Det skal du bruge

4 personer

1 stort løg
1-2 gulerødder
1-2 stilke bladselleri
25 g bacon i små tern
400 g hakket svinekød
1 dåse flåede hakkede tomater
70 g tomatkoncentrat
2 dl bouillon
2 tsk oregano
1 tsk timian
Salt og peber 

8 bagekartofler, 1700 g
100 g reven ost, 17% fedt

 


Tilbehør

Salat, 100 g
250 g cherrytomater
1 spsk olie

Ca. 1 ½ time


Sådan gør du

  1. Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time, til de er næsten møre eller helt møre.
  2. Hak løg, gulerødder og bladselleri i meget fine tern.
  3. Kom baconternene i gryden og steg dem let gyldne. Kom grøntsagerne i og steg 2-3 minutter. Rør jævnligt. Kom kødet i og steg til det har skiftet farve. Tilsæt flåede tomater, tomatkoncentrat og bouillon. Krydr med oregano, timian, salt og peber. Kog saucen ca. 30 minutter under låg. Smag til med salt og peber.
  4. Gem den halve portion kødsauce. Stil den i køleskab et par dage eller frys den ned til senere brug.
  5. Skær et dybt kryds i kartoflerne.
  6. Kom 3-4 spsk kødsauce i hver kartoffel. Drys osten over. Sæt kartoflerne i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter til osten er smeltet og gylden.
  7. Server resten af kødsaucen til.
  8. Vend salaten og de halve tomater i olien og server det til.

Tips

  • Saucen kan fryses i passende portioner. Den kan holde sig ca. 3 måneder i fryseren.
  • Saucen kan bruges til kartoffelmos, spaghetti, lasagne m.m.
  • Saucen kan koges ind fx 10 minutter uden låg og bruges på pizza, i pitabrød og tortillas m.m.
  • En lille portion kødsauce kan også blandes med en dåse afdryppede bønner og bruges i bagte kartofler, pitabrød m.m.
  • Kartoflerne kan bages møre i mikrobølgeovnen, mens saucen koger og derefter kommes i ovnen med fyld, så er maden klar på ca. 45 minutter.

energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges ½ portion kødsauce af hakket svinekød 6% fedt
Protein 20%
Kulhydrat 60%
Fedt 20%
2405 kJ - 575 kcal


Energifordeling og -indhold pr. person, hvis der bruges ½ portion kødsauce af hakket svinekød 10% fedt
Protein 18%
Kulhydrat 59%
Fedt 23%
2485kJ - 590 kcal


Sund hverdagsmad