Hvor stort klimaaftryk har en gris?
Hvor stort et klimaaftryk sætter den danske produktion af grisekød sammenlignet med andre lande? Læs med for at blive klogere på griseproduktionens klimaaftryk.
Hvor meget CO2 udleder en gris?
Det er svært at svare lige så enkelt som spørgsmålet. Det er klimaaftrykket fra produktionen af grisekød, der er relevant – og det kommer dermed an på, hvor grisen har haft sin opvækst, og hvor langt den skal transporteres.
Hvorfor udleder en gris CO2?
Al fødevareproduktion udleder CO2. Den største kilde til udledning af drivhusgasser i animalsk fødevareproduktion er produktion af foder på dyrkede landbrugsarealer. Det skyldes behovet for at gøde jorden, når man dyrker korn, så den ikke bliver udpint. Gødningen indeholder kvælstof, der i landbrugsjorden danner lattergas, som er en af drivhusgasserne. Men planterne binder samtidig CO2 via fotosyntese, og har dermed også egenskaber, der modvirker udledningen af CO2.
Vidste du at...Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutral i 2050. Selv om grisekød har et af de laveste klimaaftryk for kødtyper, er der stadig et stykke vej til klimaneutralitet. Men den konstante innovation og optimering på alle parametre kan på længere sigt bane vejen for en klimaneutral griseproduktion. Læs mere - om Et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050 |

Hvad er dansk grisekøds klimaaftryk?
Sammenlignet på tværs af lande som Holland, Tyskland, USA, Storbritannien, Polen, Frankrig, Sverige, Italien, Spanien og Brasilien har grisekød produceret i Danmark et af de laveste klimaaftryk.

Hvad gør man for at mindske udledning af CO2 i produktionen af grisekød?
Siden 1980’erne er grisens påvirkning af miljøet næsten blevet halveret. Dette skyldes bl.a. det store fokus på en høj foderudnyttelse og på brug af foder produceret i Danmark. For grisen står foderproduktion for 67% af grisens klimaaftryk, inden den sendes til slagtning.
Der forskes på en lang række initiativer, bl.a. fortsat optimering af foder, bedre foderudnyttelse og nedsat ammoniakudledning ved at flytte gyllen fra stalden til gylletanken hurtigere og dermed reducere udledning af metan betydeligt.

Værd at vide om grise
Hvad spiser grisen? Hvor gammel kan en gris blive? Hvad vejer en gris? Hvor mange grise er der i Danmark?

Klimaaftryk for fødevarer
Sammensætningen af den mad, du spiser, kan være med til at gøre en forskel for klimaet. Læs her, hvilke fødevarekategorier, Rådet for sund mad anbefaler.

Hvordan gør du din madlavning mere bæredygtig?
Hvad vil det sige at lave bæredygtig mad, og hvilke fødevarer kan indgå i din madlavning, hvis den skal være mere bæredygtig? Få svarene her og læs mere om, hvordan du kan bringe mere bæredygtighed ind i dit køkken.

Kød og kostråd
Kan du undvære kød i din kost? Og hvilket kød har det laveste klimaaftryk? Læs om kød og kostråd her.