Klimaaftryk for fødevarer
Sammensætningen af den mad, du spiser, kan være med til at gøre en forskel for klimaet. Læs her, hvilke fødevarekategorier, Rådet for sund mad anbefaler.

Fødevarer med lavere klimaaftryk
Der er en række fødevarekategorier, som du kan vælge imellem for at træffe et mere klimavenligt valg, når du køber ind og laver mad.
Generelt gælder det, ifølge Rådet for sund mad, at: Grøntsager, kartofler, frugter, bælgfrugter, fersk grisekød og fjerkræ, kornprodukter og planteolier er fødevarekategorier, der har et lavere klimaaftryk.
Disse fødevarekategorier må af butikker markedsføres med generiske klimaanprisninger (dvs. hele gruppen eller kategorien, og ikke det enkelte produkt). For grisekød må anprisningen: ’Et bedre kødvalg for klimaet. Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk’ for eksempel bruges centralt i den del af kødafdelingen, hvor størstedelen af butikkens pågældende produkter indenfor kategorien er samlet.
(Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg, side 4, 9 & 20-26).

Hjælper klimaanprisninger forbrugerne?
Forbrugere har generelt svært ved at vurdere fødevarers klimapåvirkning ud fra deres egen viden om fremstilling og transport af fødevarer. Forbrugerne har en lav viden om, hvilke fødevarer der belaster klimaet mindst og mest. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet . Der er derfor behov for klar klimakommunikation – om det er på emballagen eller på skilte i butikken – for at gøre det klimavenlige valg lettere. Et klimamærke på fødevarer er på vej. Men indtil da kan du følge anbefalingerne fra Rådet for sund mad, hvis du vil holde dig til fødevarekategorier med lavere klimaaftryk.
Vidste du at...Der er en række fødevarekategorier, som, efter Rådet for sund mads anbefaling, er et bedre valg for klimaet, når du køber ind og laver mad: Grøntsager, kartofler, frugter og bælgfrugter (Kilde: Rådet for sund mad; Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg, side 4, 9 & 20-26) |

Hvor stort klimaaftryk har en gris?
Hvor stort et klimaaftryk sætter den danske produktion af grisekød sammenlignet med andre lande? Læs med for at blive klogere på griseproduktionens klimaaftryk.

Værd at vide om grise
Hvad spiser grisen? Hvor gammel kan en gris blive? Hvad vejer en gris? Hvor mange grise er der i Danmark?

Hvordan gør du din madlavning mere bæredygtig?
Hvad vil det sige at lave bæredygtig mad, og hvilke fødevarer kan indgå i din madlavning, hvis den skal være mere bæredygtig? Få svarene her og læs mere om, hvordan du kan bringe mere bæredygtighed ind i dit køkken.

Kød og kostråd
Kan du undvære kød i din kost? Og hvilket kød har det laveste klimaaftryk? Læs om kød og kostråd her.