Lær guleroden at kende

Opbevaring

I køleskab, i plastpose med lufthuller og ikke sammen med frisk frugt. Har gulerødderne grøn top, skal den skæres af, når du kommer hjem, ellers bliver gulerødderne bløde. Læg de nye gule-rødder i iskoldt vand i en ½ time, hvis de er blevet bløde. Kassér lagrede gulerødder, som er blevet bløde.

Tips til tilberedning

  • Brug gulerødder i alle gryderetter – de koger ikke ud.

  • Skær gulerødderne i skrå skiver, drys farin og kanel over, og bag dem i ovnen.

  • Damp gulerødderne i få minutter, vend dem i lidt olie på panden, og server pesto til.

  • Gulerødder er gode i kager og brød pga. deres sødme.

  • Put revet gulerødder i kødsovs og supper.

  • Gulerødder passer godt sammen med tørrede frugter og nødder.

  • Riv gulerødder groft, bland med citronsaft og evt. lidt sukker og rosiner.

Fire råd til at spise mere grønt

De fleste danskere spiser for lidt grøntsager til daglig. Få fire nemme tips til at gøre grøntsager til en naturlig og nem del af hverdagen.

 
Læs mere

Grove og fine grøntsager

Fine grøntsager (maks. 2 gram kostfibre/100 gram):

  • Frugter: Tomat, agurk, peberfrugt og squash

  • Bladgrøntsager: Salat, bladselleri og spinat

 

Grove grøntsager (over 2 gram kostfibre/100 gram):

  • Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak

  • Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål

  • Bælgfrugter: Ærter og bønner

Eksempler på lækre opskrifter med gulerødder