Lav den perfekte flæskesteg – vi giver dig opskriften

Flæskesteg er en populær dansk spise, men hvad beder du slagteren om? Hvordan får du mørt kød og sprød svær? Hvor lang tid skal stegen have i ovnen? Hvor meget flæskesteg pr person? Vi giver dig svarene og opskriften på dejlig flæskesteg.

Skal du have flæskesteg? Her er det, du skal vide for at få en saftig flæskesteg med sprøde svær:

Sådan bruger du stegetermometer

Husk at bruge stegetermometer for at få det bedste resultat. Her er, hvordan du gør:

  1. Det er nemmest at måle den korrekte centrumtemperatur, hvis stegetermometerets spids placeres i midten af kødstykket. Mål eventuelt ind til midten oven på kødstykket, og marker dernæst med en finger, hvor langt termometeret skal stikkes ind.

  2. Stik termometerets spids ind i siden af kødstykket. Stikker man det ind i kødet forfra, gennemhuller man halvdelen af kødskiverne. Fra toppen er heller ingen god løsning. Man risikerer, at termometeret kommer i karambolage med ovnens grillelement.

  3. Stegetermometre kan ikke bruges i kød med 'fedtlommer' og ben, da det vil give misvisende resultater. Termometeret skal stikkes i reelt kød eller et ensartet produkt som fars for at give brugbare resultater.

    Man kan sagtens slukke for ovnen eller skrue op eller ned for temperaturen, hvis det går for hurtigt eller langsomt med at nå den ønskede centrumtemperatur.

  4. Vær opmærksom på, at temperaturen i kødet stiger, hvis man pakker kødet ind efter stegning og lader det hvile. Jo højere ovntemperatur, jo mere stiger temperaturen i kødet. Kød behøver ikke at hvile efter stegningen, men man kan gøre det, hvis det passer ind i ens arbejdsrutiner, eller hvis det er blevet færdigt for tidligt.

LÆS OGSÅ Sund julemad

Tips på liste

Vi har samlet rådene på en liste:

  1. Sørg for at få din svinekam ridset hos slagteren og gå den efter med en finger for at sikre, at den er blevet ridset grundigt.

  2. Herefter skal der salt på stegen - 1 spsk groft salt pr. kg. Sørg for også at få det kørt ned imellem sværene med fingrene.

  3. Inden du lægger stegen i bradepanden, er det meget vigtigt at den ligger lige, så der er størst mulig sandsynlighed for at få den fine sprøde svær. Brug stanniol til at stabilisere den.

  4. Brug et stegetermometer. Det skal ind i midten, hvor stegen er tykkest. Mål hvor den er tykkest og sæt stegetermometeret ind her.

  5. Sæt stegen midt i en kold ovn og programmer stegetermometeret til at bippe ved 55 grader. Sæt ovnen på fuld over- og undervarme på 200 grader.

  6. Når stegetermometeret bipper ved de 55 grader køres stegen lidt frem og lad en gaffel glide let over for at tjekke om sværene er ved at blive sprøde. Hvis de er, skub da igen stegen ind og steg videre til 65 grader. Hvis ikke, skru da ovnen op på 250 grader og steg ligeledes videre til 65 grader.

  7. Skær stegen i skiver. Et stykke flæskesvær pr skive.


    Velbekomme

Hvad laver man flæskesteg af?

Flæskesteg kan laves af kam af gris (svinekam), skinkesteg, nakkesteg og ribbenssteg. Kam af gris er det mest brugte til flæskesteg.

Kam af gris også kaldet "flæskesteg"

 

Opskrifter på flæskesteg

Her finder du et udvalg af vores lækre og mest populære opskrifter på flæskesteg.

Køreplan med to muligheder

Se køreplanen med tidsangivelser for de to muligheder: en når du har tre timer til rådighed - og en når du har halvanden time til det.