Er økologi lig med dyrevelfærd?

Økologiske dyr som grise, kyllinger og køer kommer ud på græs. Men det frie liv på marken medfører også barskere forhold for dyrene og giver større risiko for sygdomme og parasitter - så er økologi lig med bedre dyrevelfærd? Få fakta om økologi og dyrevelfærd i Danmark her.

Er økologi lig med dyrevelfærd?

Økologi handler udover god dyrevelfærd også om dyreetik. Det vil sige overvejelser og afvejninger af, hvad der er et godt dyreliv, og hvordan vi skaber det - også inden for økologisk landbrug. De økologiske landmænd prioriterer, at grise, kyllinger og køer kan udleve deres naturlige adfærd med adgang til udearealer. Landbrug med traditionel (konventionel) produktion lægger vægt på, at dyrene skal være så fri for sygdomme og skader som muligt, selvom det til dels kan begrænse deres frihed. Dog går dyrene i den almindelige produktion frit i stalden.

Læs også

Hvad er dyrevelfærd?

Dyrevelfærdsmærker

Regler for dyrevelfærd

God dyrevelfærd og hjerter

Se forskellene mellem økologisk kylling vs konventionel vs fritgående

Kød fra økologiske og fritgående dyr opfattes af forbrugerne som en garanti for dyrevelfærd på højt niveau, og mange danskere prioriterer at købe økologisk mælk og andre økologiske fødevarer, når de skal vælge i supermarkedet.

Det statslige dyrevelfærdsmærke på kød fra grise, kyllinger og kvæg samt mejeriprodukter giver eksempelvis de økologiske produktioner det maksimale antal hjerter: tre ud af tre. Det skyldes, at der er krav til, at dyrene blandt andet har adgang til udearealer.

  
Men hvad er egentlig bedst for dyrenes velfærd? Et godt liv tæt på det naturlige – eller en opvækst i en lun og tryg stald? Der er flere forhold at overveje.

 

Læs også Hvad er en frilandsgris?

Naturlig adfærd og naturlige farer

De fritgående dyr, herunder de økologiske grise, køer og kyllinger, har særligt gode muligheder for at udøve deres naturlige adfærd, og så har de adgang til udearealer - men adgang til udearealer kan også betyde, at de bliver udsat for flere parasitter, sygdomme og skader.

Dyrene har dermed et mere naturligt liv - med alt, hvad det indebærer. For eksempel mister flere udendørs pattegrise livet, og sygdomme der forårsages af parasitter ses hyppigere hos dyr der går på græs, ligesom udegående dyr kan blive taget af rovdyr.

Fritgående dyr betyder altså ikke fravær af sygdom og fare. Men der forskes hele tiden i, hvordan man kan forbedre de nævnte problematikker - både i den almindelige og i den økologiske produktion.

Læs også - FAQ om køer på græs

Dyrevelfærd: Fordele ved økologisk husdyrproduktion

Der er krav til, at de økologiske dyr opholder sig i omgivelser, hvor de har mere plads at bevæge sig på, og de får mere motion. Der er ekstra fokus på, at dyrene kan udfolde deres naturlige adfærd, f.eks. støvbadning hos fjerkræ, rodeadfærd hos grise og adgang til daglig motion for køer. 

Læs også -  Dyrevelfærd og husdyrproduktion

Dyrevelfærd: Ulemper ved økologisk husdyrproduktion

Fordi dyrene går ude, kan de blive spist af rovdyr. De er også mere udsatte for parasitter og bakterier. Der er en højere dødelighed blandt både pattegrise og kalve i økologisk produktion.

En anden ulempe er, at dyrene i den økologiske produktion er mere udsat for kulde og dårligt vejr.

Større risiko for skader

Dilemmaet består i, at fritgående dyr, herunder de økologiske, har adgang til udearealer - men det kan også betyde, at de bliver udsat for flere bakterier, sygdomme og skader.

Dyrene har dermed et liv hvor de udlever en naturlig adfærd - med alt, hvad det indebærer.

I den økologiske svineproduktion, mister flere pattegrise eksempelvis livet, og en del økologiske kalve dør som små, fordi de kan blive ramt af sygdom i de første leveuger.

Kyllinger kan få ætsninger på fødderne, hvis der ikke er tilstrækkelig tør strøelse i staldene. Det kan være vanskeligt at sikre tør strøelse overalt i stalden, når dyrene har adgang til udearealer, fordi der kan trække fugt ind.

Fritgående dyr er altså ikke ensbetydende med fravær af sygdomme og skader. Men der forskes konstant for at forbedre problematikker som de nævnte - både i den konventionelle og i den økologiske produktion.