Hvad er dyrevelfærd?

I Danmark vokser vores husdyr op under trygge og ordentlige forhold. Det sikrer både landmænd og lovgivning. Men derudover er dyrevelfærd i høj grad et spørgsmål om etik - og det er ikke altid så let at definere. Læs mere her, hvor vi fortæller om dyrevelfærd.

Dyrevelfærd er et udtryk for, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov. Dyrenes velfærd kan måles ved at iagttage og registrere deres adfærd, sundhed og fysiologiske reaktioner.

I Danmark er der et fælles mål om at sikre god dyrevelfærd. På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU's krav. Det gælder f.eks. reglerne om transport af dyr, der er strammere i Danmark end i EU.

LÆS OGSÅ Regler om dyrevelfærd - kort fortalt

Hvad er Dyrevelfærd, dyreetik og dyreværn?

Begreberne dyrevelfærd, dyreetik, dyreværn og dyrebeskyttelse bliver ofte brugt i flæng.

Dyrevelfærd

handler om, hvordan dyrene har det, og om de får opfyldt deres biologiske behov.

Dyreetik

drejer sig om overvejelser og afvejninger af, hvad der er et godt liv, og hvordan vi skaber det.

Dyreværn

handler om at sikre forsvarlig behandling, der beskytter mod unødvendige smerter og lidelser.

Kilde: lf.dk

Dyrevelfærd skaber debat

Dyrevelfærd giver ofte anledning til debat.

Er det nok, at lovgivningen bliver overholdt? Kan dyrevelfærd gradbøjes? Og hvordan afvejer man, hvilke hensyn der vægter højest?
Mange danskere lægger eksempelvis vægt på, at dyrene har adgang til udearealer og kan udfolde deres naturlige adfærd. Men det kan samtidig betyde, at dyrene bliver udsat for sygdomme og angreb fra rovdyr.

Omvendt vil producenterne være optagede af, at dyrene er sunde og dermed frie for sygdomme. Det kan betyde, at det bedste for dyrene vil være at leve under mere regulerede forhold. Under alle omstændigheder ligger det altid landmanden på sinde, at dyrene har det godt. Både fordi landmanden naturligvis passer på sine dyr – men også fordi dyr der trives, vokser bedre.

Dyrevelfærd i landbruget

Danske landmænd har ansvaret for deres husdyrs trivsel, og landmændene gør en stor indsats for at behandle dyrene godt. Danmark er i særklasse på den internationale scene, når det kommer til dyrevelfærd, og på mange områder er den danske lovgivning endda mere vidtgående end EU’s krav. Her kan du læse mere om dyrevelfærd i landbruget.

Dilemmaer deler vandene

Dyreetiske problemstillinger kan udløse dilemmaer som eksempelvis:

Almindelig kylling eller økologisk?

Hvor meget plads skal der til, for at en kylling har levet et godt liv? Økologiske kyllinger kommer ud og har mere plads end almindeligt opdrættede kyllinger.

Læs også Er økologi = dyrevelfærd?

Grisens hale
Ingen ønsker, at grisens hale skal forkorteres - det vil sige kuperes. Men når grise går sammen, er der risiko for at de bider hinanden i halerne. Det er der flere muligheder for at afhjælpe, men i tilfælde, hvor ingen af løsninger virker, kan landmanden få dispensation til at kupere haler.
Skal jersey - aflives?

Jersey kviekalve vokser op og bidrager til produktion af jerseykalve mælk. Men jersey tyrekalve er en udfordring. Det tager lang tid af opfodre jerseykalve, og desværre er der ikke særlig stor efterspørgsel efter kalvekød. Det betyder, at nogle jersey tyrekalve bliver til overs og ender som bioenergiprodukter i stedet for som fødevarer. Heldigvis arbejder man i storkøkkener på at bruge kødet, som er i særklasse.

Læs også Danske kalve med høj dyrevelfærd

Vidste du at ...

På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU’s krav.

Klar besked om dyrevelfærd

”Dyrevelfærd er vigtig for forbrugerne i Europa og Nordamerika, men i Afrika, Asien og Sydamerika spiller dyrevelfærd ikke nogen større rolle endnu.

I disse områder af verden er det langt vigtigere for forbrugerne, at det de spiser gør dem sunde og ikke syge”

Nina Preus, Forbrugersociolog, Landbrug & Fødevarer

Gå tilbage til oversigt

Inspirerende opskrifter