I Danmark er der fokus på dyrevelfærd, og på mange områder går vi længere end EU-lovgivningen. Det gælder uanset, om du vælger produkter med eller uden et dyrevelfærdsmærke på emballagen. Ønsker du som forbruger at støtte op om endnu bedre dyrevelfærd, kan du se efter de forskellige dyrevelfærdsmærker, når du køber dansk kød. Så støtter du samtidig de landmænd, der gør en ekstraordinær indsats for at skabe bedre forhold for dyrene. Lær at kende forskel på, hvad de forskellige dyrevelfærdsmærker betyder for dyrenes forhold, så du kan tage det valg, der passer dig bedst, når du lægger dine fødevarer i kurven.

Statslige mærker for dyrevelfærd

Bedre dyrevelfærd - køb ind med hjertet

Hvem står bag: Miljø- og Fødevareministeriet
Hvornår lanceret: 2018 på kylling, 2017 på gris, 2020 på okse- og kalv samt mælk og andre mejeriprodukter.

’Bedre dyrevelfærd’ – også kaldet hjertemærket - er Miljø- og Fødevareministeriets officielle dyrevelfærdsmærke. Det statslige mærke findes på kød fra gris, fjerkræ, ko og kalv samt på mælk og andre mejeriprodukter. Fødevarestyrelsen står bag mærket og er også dem, der kontrollerer, at mærket lever op til kravene.

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med landmænd, dagligvarekæder, slagterier og dyreværnsorganisationer formuleret en række krav, som landmænd skal leve op til, før de må sætte mærket på deres produkter.

Mærket er opdelt i tre niveauer med hjerter. Niveau tre er det højeste niveau af dyrevelfærd.

Mærket er opdelt i tre niveauer med hjerter. Niveauet med tre hjerter er det højeste niveau af dyrevelfærd.

Hvad betyder dyrevelfærdshjerterne?
Hvis du vælger en pakke med 1, 2 eller 3 dyrevelfærdshjerter, skal landmændene leve op til nogle højere krav for deres kyllinger, grise og køer. Ideen er, at hjerterne nemt skal guide dig som forbruger til at prioritere bedre dyrevelfærd, når du køber kød og mælkeprodukter.
Herunder kan du se, hvad et hjerte, to hjerter og tre hjerter betyder for dyrevelfærden for grise, kyllinger og køer:

LÆS MERE om kravene til dyrevelfærd for mærket på gris og kylling

Hvor finder du produkter med dyrevelfærdsmærket  
Og i starten af 2020 kom mærket på okse- og kalvekød samt mælk og andre mejeriprodukter. Derudover kan spisesteder, som restauranter og kantiner, også få lov at reklamere med mærket, hvis de lever op til tilsvarende krav som producenterne. Hold øje med produktlogoet ud for retter i menuerne, i restauranterne eller på spisestedernes hjemmesider.

Baggrunden:
Mærket blev lanceret i 2017 af Miljø- og Fødevareministeriet. I første omgang på gris. I efteråret 2018 kom et tilsvarende mærke for kylling. Og i starten af 2020 kom mærket på okse- og kalvekød samt mælk og andre mejeriprodukter.

Partnere som Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), DI Fødevarer, Danpo, Rokkedal, Danske Slagtermestre og flere supermarkedskæder har været med til at udvikle mærket. Fødevarestyrelsen står bag og er også dem, der kontrollerer, at mærket lever op til kravene.

LÆS MERE om mærket Bedre Dyrevelfærd

Kilde: Fødevarestyrelsen

Ø-mærket for økologi

Hvem står bag: Fødevareministeriet
Hvornår lanceret: 1990

Det danske økologimærke er det velkendte røde Ø. Det statslige mærke følger EU's retningslinjer, og er udbredt i dagligvarehandlen og som spisemærke blandt hoteller, restauranter, caféer og institutioner.

Hvad betyder økologimærket?
Det røde Ø-mærke garanterer, at varen er produceret efter danske krav til økologi, og at de danske myndigheder har ført kontrol med gården eller virksomheden, der sidst har forarbejdet, pakket eller mærket et økologisk produkt, som fx mælk og ost.

Det betyder ikke, at varen skal være produceret i Danmark – den kan godt stamme fra udlandet – men mærket skal sættes på i Danmark under danske myndigheders kontrol.

LÆS MERE om Ø-mærket

Hvor findes det?

Bredt i detailhandlen, på markeder og så findes det økologiske spisemærke på hoteller, restauranter, caféer, køkkener og kantiner. Her er det inddelt efter bronze (30-60 pct. økologi), sølv (60-90 pct. økologi) eller guld (90-100 pct. økologi) afhængig af, hvor stor en procentdel af de føde- og drikkevarer stedet serverer, der er økologiske.

Bag arbejdet?
Danmark fik i 1987 som det første land i verden en lov om økologi. Det førte blandt andet i december 1989 til Landbrugsministeriets såkaldt grønne vejledning eller mere præcist ”Vejledning om produktion, mærkning, import mv. af økologiske levnedsmidler”. En del af det arbejde var det statskontrollerede Ø-mærke.

Fra januar 1990 blev mærket præsenteret for offentligheden og kampagner hjalp ligeså stille mærket med at vinde indpas hos danskerne.

LÆS MERE om økologi

Kilde: Fødevarestyrelsen

Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse - Dyrenes Beskyttelse

Hvem står bag: Dyrenes beskyttelse
Hvornår lanceret: 1992

Interesseorganisationen Dyrenes Beskyttelse står bag mærket ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. For at bruge mærket skal producenter overholde en række krav til dyrevelfærd, der er formuleret af Dyrenes Beskyttelse. Når du køber et produkt med dette mærke, går nogle af pengene til Dyrenes Beskyttelse.

Hvor findes det?
Mærket findes på produkter spredt over kategorier som grisekød, oksekød, kyllingekød, mejeri, kød fra and og gås, får og lam samt æg og sælges bredt i den danske detailhandel.

LÆS MERE om mærket

Kilde: Dyrenes Beskyttelse

Friland

Hvem står bag: Danish Crown / Friland A/S
Hvornår lanceret: 1992

Selskabet Friland A/S sælger grise- og oksekød fra landmænd, der har både friland og økologisk produktion. Kig efter produkterne mærket "Frilandsgris, "Friland Kødkvæg, "Friland Limousine" samt "Friland Økologi".

Hvad vil mærket specifikt sige?
Frilands formål er at fremme salg af grise- og oksekød, hvor der er lagt særlig vægt på dyrevelfærd og økologi.

Alle Frilandsprodukter bærer enten det røde ø-mærke eller mærket ”Anbefalet af Dyrenes beskyttelse”.

LÆS MERE om kravene til dyrevelfærd hos grise og køer på friland

Hvor findes det?

Mærket FRILAND findes på grise- og oksekød bredt i den danske detailhandel.

Kilde: friland.dk

LÆS OGSÅ

Er økologi lig med dyrevelfærd

Hjerter og bedre dyrevelfærd

Læs også om mælk fra køer på græs