Har grise brug for antibiotika?

I Danmark har griseproduktionen et højt niveau af fødevaresikkerhed og et lavt forbrug af antibiotika. Men hvorfor giver man grise antibiotika, og er der antibiotika i den mad, vi spiser? Det giver vi dig svaret på her.

Hvorfor giver man grise antibiotika?
Ligesom når mennesker bliver syge og skal have antibiotika, er det det samme med dyr. Grise kan ligesom mennesker også blive ramt af f.eks. lungebetændelse eller andre sygdomme, hvor dyrlægen vurderer, at behandlingen kræver antibiotika.

Antibiotika bruges derfor til behandling af syge grise, og brugen af antibiotika er med til at skabe et højt niveau af dyrevelfærd i staldene.

Du skal ikke frygte rester af antibiotika i kødet 
Fødevarestyrelsen laver hvert år kontroller på både slagterier og i staldene, og år efter år er konklusionen, at forbrugerne ikke skal være bekymrede for hverken antibiotika eller andre medicinrester i det grisekød, de spiser.   

Når grise i Danmark er blevet behandlet med medicin, er der en fastlagt karantæneperiode, før grisene må sendes til slagtning. Det er med til at sikre, at grisen er medicinfri, når den indleveres til slagtning.

Griseproducenternes høje niveau af fødevaresikkerhed skyldes både landmændenes indsats og det tætte samarbejde med dyrlæger, slagterier og myndigheder.

Hvornår behandler man med antibiotika?
I Danmark må man kun behandle dyr med antibiotika, når dyret er sygt. Man kan behandle det enkelte dyr, men hvis en sygdom er brudt ud i en gruppe af dyr, og infektionen har spredt sig fra dyr til dyr, er det tilladt at behandle hele gruppen.

Når en gris bliver syg, vurderer landmanden i samarbejde med en dyrlæge, om dyret skal behandles med antibiotika eller ej. Vurderer dyrlægen, at behandling er nødvendig, udskriver han en recept på antibiotika. Hver gang apoteket sælger antibiotika, registreres det i en database, der kaldes VETSTAT. På den måde er der løbende overvågning af, hvor meget antibiotika, der bliver solgt.

Et for højt eller forkert forbrug af antibiotika kan gøre bakterierne resistente / modstandsdygtige over for medicinen. Derfor arbejder branchen og myndighederne i Danmark hele tiden på et lavere og faglig korrekt antibiotikaforbrug både blandt dyr og mennesker.

Dansk griseproduktion omtales ofte som et foregangsland i forhold til at øge sundheden og sænke antibiotikaforbruget.

Daglig indsats i staldene
Det lave forbrug af antibiotika i Danmark skyldes en tidlig og effektiv indsats fra landmænd og dyrlæger og en streng antibiotikapolitik. Branchen er god til at målrette behandlingen og dermed minimere forbruget af antibiotika – samtidig er der et unikt sundhedssystem, der holder danske grise fri for sygdomme. 

Foruden den daglige indsats i staldene, så investerer griseproducenterne hvert år midler af egen lomme i fælles forskning og udvikling, der skal øge sundheden og mindske medicin- og antibiotikaforbruget i det danske landbrug yderligere.

Må økologiske grise få antibiotika?
Økologiske grise bliver også behandlet med antibiotika og anden medicin, hvis de er syge. Forskellen på økologisk og konventionel dansk griseproduktion er, at der ved den økologiske produktion skal gå dobbelt så lang tid, fra grisen er blevet behandlet med medicin til den må afleveres til slagteriet. De økologiske grise skal tilses af en dyrlæge, før landmanden må give den antibiotika eller anden medicin, og antibiotikaforbruget er generelt lavere i den økologiske produktion. Bliver en økologisk gris behandlet med antibiotika mere end 3 gange inden for et år, kan den ikke længere sælges som økologisk.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer du MRSA-bakterier

Vidste du at ...

På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd mere vidtgående end EU’s krav.

Gris - øko, almindelig eller friland?

Få et overblik over produktionsformerne og bliv klogere på deres forskelle og ligheder.

Læs mere her

Gå tilbage til oversigt

Opskrifter