Tilberedningstid
Ca. 35 minutter
Det skal du bruge
1 person
150 g grisebryst i skiver, 3-4 skiver 1 cm tykke
Salt
Peber
1 dl minimælk eller letmælk
½ spsk hvedemel
½ tsk smør
Persille
¼ - ½ spidskål, ca. 150 g
1 tsk olie, fx rapsolie
Tilbehør
250 g kartofter
Sådan gør du
Kødet
- Krydr kødet med salt og peber. Varm panden op ved god varme.
- Læg skiverne på panden og steg ca. 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Det tager ca. 30 minutter for ½ og 1 cm tykke skiver.
- Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.
Tilbehør
- Kog kartoflerne og lav resten af retten, mens kødet steger.
Persillesovs
- Pisk ½ dl mælk og mel til en jævning eller ryst det sammen i en melryster.
- Hæld det i en tykbundet gryde.
- Pisk resten af mælken i.
- Bring sovsen i kog under piskning og lad den småkoge ca. 5 minutter.
- Tilsæt smørret og smag til med salt og peber.
- Tilsæt hakket persille.
Spidskål
- Fjern de yderste blade på spidskålen, hvis de er slatne.
- Del spidskålen på langs og skær en skive.
- Krydr skiven med salt og peber.
- Varm olien på en pande ved god varme.
- Læg skærefladen af spidskålen på panden og steg ved middel varme til den er gylden.
- Vend og steg til den også er gylden på den anden side.
Tips
- Hvis du skal lave flæsk i skiver til mange, kan du lave det i ovnen. Krydr med salt og peber. Læg skiverne på risten i en bradepande. Sæt bradepanden øverst i en kold ovn. Tænd ovnen på 225 grader og steg til skiverne er gyldne. Vend skiverne og steg dem til de er gyldne og sprøde. Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut. Det tager ca. 40 minutter for ½ cm tykke skiver og ca. 50 minutter for 1 cm tykke skiver.
- Prøv også stegt flæsk med persillesovs.
- Hvis du har stegt flæsk til overs, kan det bruges i madpakken eller bruges i en grøntsagssuppe fx Broccolisuppe med stegt flæsk eller bacon med rugbrødscroutoner.
Energifordeling
Nu hedder det stegeflæsk uden ben af bryst fra gris. Før hed udskæringen svinebryst i skiver af svinebryst fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 630 g af retten):
Energi: 2100 kJ (500 kcal)
protein: 35 g
kulhydrat: 52 g
kostfibre: 7 g
fedt: 15 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 333 kJ (79 kcal)
protein: 6 g
kulhydrat: 8 g
kostfibre: 1 g
fedt: 2 g