Små farsbrød i ovn med bacon

Det hakkede svinekød røres med alskens gode sager - som revne gulerødder og tranebær. Bacon vikles om. Det giver nogle saftige små farsbrød, der er perfekte til buffet eller sammenskudsgilde.

Af Sandra Leigh Draznin | Efterår, Vinter | Frokost, Hovedretter, Buffet | Gæster, Hverdag, Jul, Fest


Små farsbrød i ovn med bacon

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

8 personer på buffet eller frokostbord

400 g hakket svinekød
1 lille løg, ca. 50 g
2 stilke blegselleri
1-2 fed hvidløg
½ citron
1-2 tsk karry
½ tsk salt
¼ tsk peber
1-2 gulerødder, ca. 100 g
50 g tørrede eller friske tranebær
16 skiver bacon

Tilbehør

8 skiver rugbrød

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 220 grader.
  2. Hak løg, blegselleri og hvidløg fint i en hurtig-hakker eller en foodprocessor. Rør det i kødet sammen med 2 tsk fintrevet citronskal, karry, salt og peber. Tilsæt groft revne gulerødder og tranebær, hvis de er friske hakkes de groft.
  3. Del farsen i 16 portioner og form dem til korte tykke pølser. Kom en skive bacon om hver pølse. Læg de små farsbrød på en bageplade med bagepapir.
  4. Sæt pladen i ovnen og bag farsbrødene ca. 20 minutter.

Tips

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis farsbrødene er lavet af hakket kød, 6% fedt
Protein 25%
Kulhydrat 43%
Fedt 32%
1200 kJ – 285 kcal

Energifordeling og -indhold pr. person, hvis farsbrødene er lavet af hakket kød, 10% fedt
Protein 22%
Kulhydrat 41%
Fedt 37%
1280 kJ- 305 kcal