Saftigt farsbrød med svampe og nødder

Velsmagende saftigt farsbrød med fyld af svampe, æble, persillerod, bacon og nødder. Serveres sammen med kartofler og en frisk salat af pærer, bladselleri, forårsløg og blandede salatblade.

Af Nanna Simonsen | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Saftigt farsbrød med svampe og nødder

Tilberedningstid

Ca. 1½ time

Det skal du bruge

4 personer

500 g hakket kalvekød eller kalve- og grisekød, 3-7 % fedt 

1 lille syrligt æble, 80 g
1 lille persillerod eller en pastinak, 80 g
1 løg, 90 g
2 fed hvidløg
125 g champignon, ½ bakke
25 g hasselnødder
4 skiver bacon
1 dl havregryn
1 æg
2 dl letmælk

bladene af 2 kviste frisk timian (eller ½ tsk. tørrede)
3-4 friske salvieblade eller tilsvarende knuste tørrede
salt og peber

2 tsk smør

Dressing
1½ spsk æble- eller vineddike
1 spsk sirup eller honning/akaciehonning
1½ spsk koldpresset olie
salt og peber

Salat
2-3 pærer fx Clara Friis, Conference eller Lucas, 300 g
1 lys stilk bladselleri
1 forårsløg
150-200 g blandede salatblade, spinat, feldsalat, rucola eller 2 hjertesalat
1 potte brøndkarse

1 kg kartofler

Tilbehør

Pære-salat

Sådan gør du

Skyl æblet, skær det kvarte og fjern blomst, stilk og kernehus.
Skræl persilleroden og skær den i mindre stykker.
Pil løg og hvidløg og skær dem i mindre stykker.
Rens champignonerne - brug en kniv og en pensel og undgå så vidt muligt vand. Halver dem.
Skær baconskiver i mindre stykker og kom det hele i foodprocessoren sammen med nødderne. Kør det hele til et groft smulder.

Kom kød, havregryn og æg i foodprocessoren. Kør det til en fars og tilsæt mælk lidt efter lidt til passende konsistens.
Hak timian og salvieblade og rør dem i farsen sammen med salt og peber.

Form et brød af farsen i et ovnfast fad. Smelt smør og hæld det over farsbrødet.
Tænd ovnen på 175 grader, sæt fadet ind og bag farsbrødet i ca. 1 time.

Kog kartoflerne.

Pisk alle ingredienserne og 1 spsk vand sammen til dressingen.

Skyl pærer, skær dem i kvarte og fjern kernehus og stilk.
Skær dem i tynde både eller små tern og vend dem i dressingen.
Skær bladselleri i små tern, forårsløg i tynde skiver og vend dem i dressingen.
Skyl og tør salat- og brøndkarseblade og bland dem i lige før servering.

Tips

Energifordeling

Nu hedder de hakket grisekød. Før hed udskæringen hakket svinekød.

 


Næringsindhold pr. person (ca. 720 g af retten) med 6% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 2919 kJ (695 kcal)

protein: 42 g

kulhydrat: 70 g

kostfibre: 11 g

fedt: 26 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 6% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 404 kJ (96 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 10 g

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g

 


Næringsindhold pr. person (ca. 720 g af retten) med 10% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 3081 kJ (734 kcal)

protein: 40 g

kulhydrat: 70 g

kostfibre: 11 g

fedt 31 g

 


Næringsindhold pr. 100 g med 10% fedt i det hakkede kød: 

Energi: 426 kJ (101 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 10 g 

kostfibre: 2 g

fedt: 4 g