Pulled pork - sous vide

Pulled pork af nakkefilet bliver ekstra saftig og mør af en lang tilberedning ved relativt høj temperatur. Saften i posen kan koges ind og bidrage yderligere til saftighed.

Af Karsten Tanggaard | Hele året | Frokost, Hovedretter | Weekend, Gæster


Pulled pork - sous vide

Tilberedningstid

Ca. 3 døgn, heraf arbejdstid 1 time

Det skal du bruge

6-8 personer

600 g nakkefilet

Rub
2 spsk brun farin
1 spsk rørsukker
2 tsk hvidløgspulver
2 tsk røget paprika
2 tsk løgpulver
1 knsp cayennepeber
1 tsk fint salt
1 knsp tørret chili

BBQ-sauce
2 spsk ketchup
3 fed hvidløg
1 spsk æbleeddike
2 spsk brun farin
1 knsp chiliflager
1 spsk Worcester-sauce
1 tsk sennepspulver
¼ dl appelsinjuice
5 g smør

Coleslaw
¼ spidskål, 225 g
1 lille gulerod
1 stængel bladselleri
½ bundt purløg
2 spsk mayonnaise
½ dl skyr
1 spsk æbleeddike
1 spsk sukker
½ spsk Dijonsennep
½ tsk salt
Peber

Tilbehør

4 burgerboller
Evt. 50 g syltede agurker

 

Sådan gør du

  1. Bland ingredienserne til rub i en lille skål.
  2. Gnid rub ind i kødet.
  3. Vakuumer ved maksimalt tryk.
  4. Tilbered kødet efter smag (her er brugt 70 grader/36:00 timer).
  5. Hæld saften fra kødet i en gryde og kog ind.
  6. Bland alle ingredienser til BBQ-sauce i en gryde og varm op i kort tid.
  7. Blend BBQ-sauce og rør smør i. Lad køle ned.
  8. Snit spidskålen fint, eventuelt på mandolinjern og riv gulerod og bladselleri. Klip purløg.
  9. Bland dressing af mayonnaise, skyr, æbleeddike, sukker, Dijonsennep, salt og peber i en skål og bland i grøntsagerne.
  10. Dæk kødet med BBQ-saucen og grill eller steg på en pande ved høj varme til saucen karamelliserer og kødet bruner (4-6 minutter).
  11. Lun bollerne.
  12. Riv kødet i strimler med to gafler og bland med BBQ-sauce og indkogt kødsaft. Smag til.
  13. Læg kødet på underen af bollen, så coleslaw og eventuelt lidt ekstra BBQ-sauce. Læg overen af bollen ovenpå og server, evt. med syltede agurker.
       

Tips

Kødet kan opbevares i ubrudt pose på køl ved i en uge ved maks. 6 grader.

Det kan godt betale sig at lave en større portion kød. Det tager ikke længere tid, og kødet kan fryses i små portioner til senere brug.

  • Se video med hvordan maden kan forberedes flere dage i før.

  • Man kan bruge pulled pork i mange forskellige retter. Se opskrifterne her:

     

    Energifordeling

    -