Okse ribeye - sous vide

Côte de boeuf (ribeye med ben som på en kotelet) bliver saftigt med denne foreslåede sous vide tilberedning, og er et fedtmarmoreret kødstykke med markant oksekødssmag, der er lige til at dele med familien.

Okse ribeye - sous vide

Det skal du bruge

4 personer

2 skiver ribeye á 400-500 g
1 lille spsk salt
1 spsk klaret smør

Ca. 2 timer heraf arbejdstid 15 minutter


Sådan gør du

  1. Tør kødet af.
  2. Fordel saltet på kødet.
  3. Vakuumer ved maksimalt vakuum.
  4. Tilbered som ønsket (her er brugt 58 grader/2:00 timer).
  5. Tag kødet ud af posen og dup det helt tørt (kødsaften kan bruges til sovs).
  6. Brun kødet på grill eller en meget varm pande med klaret smør 1 minut på hver side.
  7. Del hver bøf i 2, eller skær kødet i skiver med flade snit (læg kniven næsten parallelt med kødets overside, så man skærer mest muligt på tværs af fibrene), anret på forvarmet fad og server straks.
       

 

 

Opskriften er fra Karsten Tanggaard: ”Sous vide 2.0” og ”Sous vide-håndbogen”. Se flere opskrifter på www.sousvide20.dk.

Tips

Hvis kødet tilberedes sous vide nogle dage i forvejen:

  1. Lad kødet blive i posen og køl den ned med rindende, koldt vand og læg på køl. Her kan det holde sig i en uge ved maks. 6 grader.
  2. Inden videre tilberedning: Læg posen i varmt vand fra hanen 1 time for at lune kødet.

 

 

Nemme og lækre forslag til tilbehør - se opskrifterne her:

 


energifordeling

-
Gæster