Mørbradbøffer med løg – et grønnere alternativ til den klassiske opskrift

Mørbradbøffer med løg – et grønnere alternativ til den klassiske opskrift

Af voresmad.dk | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad


Mørbradbøffer med løg – et grønnere alternativ til den klassiske opskrift

Tilberedningstid

Ca. 45 minutter

Det skal du bruge

4 personer

Kartofler
1 kg små faste kartofler

Mørbradbøffer
1 mørbrad af gris, 400 g
2 squash, 400 g
3 løg
20 g smør
½ grøntsagsbouillonterning
1 dl piskefløde
2 tsk majsstivelse
1 tsk dijonsennep
1 tsk sukker
Salt og peber

Sådan gør du

  1. Kog kartofler i ca. 10 minutter, sluk derefter for varmen og lad kartoflerne blive i kogevandet i yderligere 10 minutter eller til de er færdige
  2. Afpuds mørbrad for hinder og sener. Skær den i 3 cm tykke skiver
  3. Skyl squash og skær den i 2 cm skiver
  4. Pil løg og skær dem i tynde skiver
  5. Varm smør på en pande ved god varme og steg løg gyldne. Tag dem af panden og hold dem varme
  6. Brun mørbrad på panden i ca. 1 minut på hver side. Krydr med salt og peber. Tag af varmen
  7. Brun squash på panden i ca. 1 minut på hver side og krydr med salt og peber. Kom kødet tilbage på panden
  8. Dæmp til middelvarme og steg videre til mørbrad er gennemstegt, ca. 3 minutter på hver side. Tag af panden og hold varm
  9. Hæld 2 dl bouillon og fløde på den varme pande. Tilsæt majsstivelse rørt op i lidt vand. Kog saucen igennem og smag til med sennep, sukker, salt og peber

 


Tips

Læs mere på temasiden: Et grønnere alternativ til 10 klassiske opskrifter, hvor vi løfter sløret for, hvordan vi ved hjælp af simple ændringer kan gøre 10 klassiske opskrifter grønnere – uden at ændre på smagen.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 24% - 30 gram protein
Kulhydrat 44% - 52 gram kulhydrat
Fedt 32% - 18 gram fedt
2100 kJ – 500 kcal

700 g frugt og grønt i retten / 175 g pr. person