Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g griselever, 1 cm tykke skiver
Salt
Peber
1 skalotteløg
1 spsk olie, fx rapsolie
3 dl bouillon
Saucejævner
Marinade
1 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
3 spsk balsamico
1 tsk olie
Pynt
1 citron
3 spsk persille
Tilbehør
Løse ris af 3 dl fuldkornsris blandet med 4 groft revne gulerødder
Sådan gør du
- Bland knust hvidløg med øvrige ingredienser til marinaden og hæld den over leverskiverne.
- Lad kødet marinere i 15-20 minutter i køleskabet.
- Tag leverskiverne op og stil marinaden til side.
- Dup leverskiverne tørre.
- Krydr dem med salt og peber.
- Opvarm olien på en pande ved god varme og brun leverskiverne 1 minut på hver side.
- Læg dem over på en tallerken.
- Hak skalotteløget, og kom det på panden sammen med marinaden.
- Kog et øjeblik.
- Tilsæt bouillon og kog saucen igennem.
- Læg leverskiverne i saucen. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 3 minutter på hver side, i alt 6 minutter.
- Læg leverskiverne taglagt i et fad. Jævn evt. saucen og si den over kødet.
- Kom reven citronskal og hakket persille på leveren inden servering.
Tips
- Leverskiverne kan marineres fra 15 minutter til 24 timer i køleskabet.
Energifordeling
Nu hedder det lever af indmad fra gris. Før hed udskæringen svinelever af indmad fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 660 g af retten):
Energi: 2008 kJ (478 kcal)
protein: 33 g
kulhydrat: 58 g
kostfibre: 5 g
fedt: 11 g
Energiindhold pr. 100 g:
Energi: 304 kJ (72 kcal)
protein: 5 g
kulhydrat: 9 g
kostfibre: 1 g
fedt: 2 g