Mexicansk tærte med avocadosalsa

Denne tærte er fyldt med det bedste fra Mexico; oksekød, bønner, peberfrugt, salsa og ikke mindst syltede jalapeños. Server den lækre mexitærte med en frisk avokadosalsa.

Af Anne Abild Aundal | Hele året | Hovedretter | Hverdag


Mexicansk tærte med avocadosalsa

Tilberedningstid

Ca. 40 minutter

Det skal du bruge

4 personer

1 pk grov fersk tærtedej (275 g), tærtefad med diameter: 32 cm.

Tærtefyld
1 løg
1 fed hvidløg
1 spsk smør eller olivenolie
200 g hakket oksekød
1 rød peberfrugt
1 dåse kidneybønner (230 g drænet vægt)
3 æg str. M
100 g hytteost 1,5%
2 spsk tomatpuré
1 spsk fajita eller taco-krydderiblanding
50 g revet cheddar

Avocadosalsa
2 store tomater
1 avocado
½ rødløg
1 spsk limesaft
10 skiver syltede jalapenos (kan udelades)
1 håndfuld frisk koriander (kan udelades)

 


Sådan gør du

Tærtedej

  1. Tænd ovnen på 200 grader.
  2. Fordel tærtedejen i et smurt tærtefad (eller behold bagepapiret på dejen).
  3. Stik den med en gaffel og forbag den i 10 minutter.

Tærtefyld

  1. Hak løg og hvidløg fint.
  2. Sauter løg og hvidløg i lidt smør eller olie på en pande, til de er bløde.
  3. Kom det hakkede oksekød ved og brun det af.
  4. Snit peberfrugt i strimler, hak jalapenos og skyl de brune bønner i koldt vand.
  5. Kom det ved kødet på panden og vend det sammen.
  6. Pisk æg og hytteost sammen med tomatpure og krydderi.
  7. Vend kød-bønne-blandingen med æggeblandingen.
  8. Tag tærtebunden ud af ovnen og fordel fyldet. Afslut med cheddarost på toppen.
  9. Kom tærten tilbage i ovnen og bag den i 20 minutter ved 200 grader til fyldet er fast.

Avocadosalsa

  1. Skær tomat i små tern.
  2. Skær avocadoen i tern.
  3. Hak rødløget fint.
  4. Vend avocado, tomat og rødløg sammen med limesaft.
  5. Server mexitærten med avocadosalsaen.

 


Tips

 

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Bælgfrugter pr. person: ca. 60 g. (57% af anbefalet dagligt indtag)
431 g - 625 kcal
Kulhydrat, 52 g
Fedt, 28 g
Protein, 33 g
Kostfibre, 7 g