Det skal du bruge
2 personer
Perlespeltsalat
70 g perlespelt (1 dl rå)
½ agurk
1 håndfuld persille
1 håndfuld mynte
2 forårsløg
1 dåse kogte kikærter (ca. 250 g drænet vægt)
50 g feta
35 g pistacienødder
Limedressing
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
2 spsk limesaft
1 knsp salt
Kofta
200 g hakket oksekød
½ løg
1 fed hvidløg
1 håndfuld persille
1 tsk sambal oelek (kan udelades)
1 tsk spidskommen
1 tsk salt
½ tsk peber
4 træspyd
1 spsk smør
Ca. 35 minutter
Sådan gør du
Perlespeltsalat
- Kog perlespelt efter anvisningen på pakken. Ca. 1 dl perlespelt til 2 dl vand skal koges i 20 minutter.
- Lad perlespelten dampe lidt af og lad den derefter køle af i køleskabet.
- Halvér agurken og fjern det våde i midten med en teske. Skær den i både på tværs af ca. ½ cm.
- Hak mynte, persille og forårsløg fint.
- Riv hvidløgsfeddet fint og bland det sammen med resten af ingredienserne til dressingen.
- Tag perlespelten ud af køleskabet.
- Skyl kikærterne i koldt vand.
- Vend perlespelt, kikærter, agurk, mynte, basilikum, forårsløg og pistacienødder sammen. Smulder feta over og vend det ned i.
Dressing
- Riv hvidløget fint.
- Bland hvidløg med olivenolie, limesaft og lidt salt.
- Kom dressingen over salaten og vend det sammen.
Kofta
- Snit løget fint, eller hak det i en løghakker.
- Riv hvidløgsfeddet fint.
- Hak persillen fint.
- Rør det hakkede oksekød sammen med løg, hvidløg, persille, sambal oelek, spidskommen, salt og peber. Brug evt. en håndmixer.
- Form farsen til 4 aflange og runde ’frikadeller’. Kom dem på spyd.
- Varm en pande op med smør.
- Steg koftaerne ved middelvarme i 8-10 minutter. Vend dem undervejs.
- Servér koftaerne med perlespeltsalaten.
Tips
- Persille og mynte kan også udskiftes med andre krydderurter fx basilikum eller dild.
- Se flere opskrifter med oksekød og bælgfrugter.