Grøn karry med gris og sprøde bønner

En velsmagende og farverig karry, hvor den cremede kokosmælk forenes med friske grøntsager og den umami-rige grisefars. En hurtig hverdagsret med et eksotisk twist. En opskrift der passer godt i De officielle Kostråd og giver dig Kødfaktor.

Af Christian Bøjlund | Vinter, Efterår | Hovedretter, Kødfaktor | Sund hverdagsmad


Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

4 personer

Grøn karry
1 spsk olie, fx rapsolie
250 g hakket grisekød, 3-7% fedt
¼ tsk salt
Peber
1 løg, 110 g
1 fed hvidløg
2 spsk grøn karrypasta - uden rejer, hvis ønskes
½ dåse kokosmælk, 200 g
½ grøntsagsbouillonterning
1 dl vand
200 g grønne bønner, evt. fra frost
150 g rosenkål
1 rød peberfrugt, 200 g
1 tsk fiskesauce - kan udelades
½ lime

Tilbehør
200 g fuldkornsris

Pynt
Frisk koriander
½ lime

Sådan gør du

Grøn karry

  1. Varm olie i en stor gryde eller dyb pande ved god varme
  2. Brun det hakkede grisekød grundigt. Tag kødet af panden/gryden, drys med salt og peber og sæt det til side
  3. Pil løg og hvidløg og hak det fint
  4. Svits løg og hvidløg på panden i 2-3 minutter, til de er bløde
  5. Tilsæt grøn karrypasta og steg i 1 minut under omrøring, så duften frigives
  6. Hæld kokosmælk og grøntsagsbouillon ved. Bring det i kog og lad det simre i 5 minutter
  7. Skyl og nip bønnerne og skær dem i mindre stykker
  8. Fjern de yderste blade fra rosenkål og halver dem
  9. Tilsæt bønner, evt. halverede, hvis de er lange og rosenkål og lad det simre i yderligere 5-7 minutter, til grøntsagerne er møre, men stadig har bid
  10. Fjern kerner fra peberfrugt og skær den i strimler
  11. Vend peberfrugt og kød i karryen. Lad det simre et par minutter
  12. Smag til med fiskesauce og limesaft

Fuldkornsris 

  1. Kog fuldkornsris efter anvisning på pakken

Pynt

  1. Skyl koriander, hak den let og drys den over retten ved servering
  2. Skyl lime og skær den i både

Tips

  • Rosenkål kan erstattes med broccoli

De 6 T'er

  • Tilsmagning: En balance af umami fra karrypasta og grisekød, sødme fra kokosmælk, syre fra lime og en afrundet salt smag fra fiskesaucen.
  • Tekstur: Retten byder på en cremet sauce, mørt kød, bid fra de grønne bønner og rosenkål samt den bløde fyldighed fra risene.
  • Taktilitet: Spises primært med bestik eller spisepinde, men den friske koriander og forårsløg kan pyntes med fingrene.
  • Temperatur: Serveres varm, direkte fra gryden, hvilket fremhæver de aromatiske dufte.
  • Tiltrækning: Visuelt tiltalende med grønne og røde kontraster fra grøntsager og den gyldne karrysauce, pyntet med frisk grøn koriander.
  • Trigeminalt: Kan justeres fra mild til medium-stærk afhængigt af mængden og styrken af grøn karrypasta, men er generelt mild.

Læs mere om Kødfaktor her

Energifordeling

Nu hedder det hakket grisekød. Tidligere hed det hakket svinekød.

 

Næringsindhold pr. person  (ca. 520 g af retten): 

Energi: 2070 kJ (493 kcal)

protein: 23 g

kulhydrat: 50 g

kostfibre: 7 g

fedt: 22 g

 

Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 397 kJ (95 kcal)

protein: 4 g

kulhydrat: 10 g

kostfibre: 1 g

fedt: 4 g

 

Kødfaktor 15-50 g kød pr. person