Lær rødbeden at kende

Opbevaring
Kan holde sig i op til 14 dage i køleskab i en plastpose. Har rødbederne top, skal den skæres af, inden de lægges på køl.
Tips til tilberedning
-
Brug eventuelt tynde handsker, når du skræller rødbederne, da rødbedesaft er meget kraftigt farvende. Ellers kan man nemt fjerne den røde farve på hænderne ved at gnide dem med saften fra en halv citron.
-
Hvis rødbederne skal koges: Skyl rødbederne, uden at der går hul på skrællen. Kog de store rødbeder i 45-60 minutter, de mindre kan nøjes med 30 minutter. Kom dem under koldt vand, og gnub skindet af. De er nu klar til at blive spist med dressing eller syltet.
-
Kan opbevares 3 dage i køleskab.
Hvis rødbederne skal spises rå: Skræl rødbederne, og skær dem i små tern, tynde skiver eller riv dem.
-
Rå og kogte rødbeder er gode med pesto og med sennepsdressing.
-
Vend rødbederne i en cremefraiche-dressing med hvidløg.
-
Rødbeder giver en smuk farve til humus.
-
Skrælles og bages i ovnen – evt. med andre rodfrugter.

Fire råd til at spise mere grønt
De fleste danskere spiser for lidt grøntsager til daglig. Få fire nemme tips til at gøre grøntsager til en naturlig og nem del af hverdagen.
Fire råd til at spise mere grønt
Grove og fine grøntsager
Fine grøntsager (maks. 2 gram kostfibre/100 gram):
-
Frugter: Tomat, agurk, peberfrugt og squash
-
Bladgrøntsager: Salat, bladselleri og spinat
Grove grøntsager (over 2 gram kostfibre/100 gram):
-
Rodfrugter: Gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak
-
Kål: Broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål
-
Bælgfrugter: Ærter og bønner
Eksempler på lækre retter med rødbede

Helstegt mørbrad af okse eller kalv med glaserede rødbeder
Helstegt mørbrad af okse eller kalv med glaserede rødbeder

Nordisk rødbedesuppe med russiske rødder
Prøv vores velsmagende rødbedesuppe med fyld af kogt oksekød, rødder, kål og krydderier. Serveres med revet peberrod, creme fraiche og snittet grønt på toppen. Klar på 1 time og 15 minutter.

Bagte rødbeder med mynteyoghurt
Hele bagte rødbeder i ovn: Pak rødbederne i staniol og bag dem i ovnen. Servér med en lækker og frisk mynteyoghurt. Få opskriften på voresmad.dk.

Kylling-broccoli gryde med rødbede aioli - slankeret
Kylling-broccoli gryde med rødbede aioli - slankeret