Økologi og friland giver forventninger til smag

Smager økologisk mad bedre? Forbrugerne forbinder kød fra økologiske og frilandsdyr med en bedre smagsoplevelse, selvom forsøg viser, at der ikke er forskel på smagen mellem konventionel og økologisk kød. Det skyldes, at vi er forudindtagede, påpeger professor.

 

En ko, der springer omkring på marken, giver mere smagfuld mælk, end en ko i stald. Og en økologisk gris bliver til en lækrere flæskesteg, end en almindelig gris. Sådan tænker mange forbrugere, når de skal vælge mellem mulighederne i supermarkedet.

Det forklarer professor John Thøgersen, der forsker i bæredygtig forbrugeradfærd på Aarhus Universitet.

”Forbrugerne forventer, at frilands eller økologiske produkter smager bedre. Dermed får disse produkter en hjælpende hånd, for allerede inden vi sætter tænderne i dem, har vi det godt med dem. De positive følelser giver os højere forventninger til smagen,” siger John Thøgersen.

Kunne ikke smage forskel
Han har været med til at gennemføre forsøg, hvor deltagerne blev præsenteret for forskellige koteletter af gris. Før smagsprøverne havde deltagerne væsentlig højere forventninger til smagen af koteletterne fra friland og økologiske besætninger, og de mente, at de bedst ville kunne lide det økologiske grisekød.

Herefter blev kødet anonymiseret, stegt og serveret - i det samme køkken og af de samme kokke, så deltagerne ikke kunne se, hvad der var hvad.

Smagsprøverne viste, at der var en marginal, men dog signifikant forskel i retning af, at folk bedst kunne lide det almindelige kød, selvom de selv forventede det modsatte. Og mærkningen havde en meget stærkere effekt på smagsoplevelsen, end om kødet faktisk var økologisk eller ej.

Ifølge andre forsøg på Aarhus Universitet og forsøg på Teknologisk Institut er der da heller ikke nogen målbar forskel på smag og struktur i kød fra henholdsvis friland, økologiske og almindelige landbrug.

LÆS OGSÅ - Kan man smage dyrevelfærd?

Forventninger bliver selvopfyldende
”Vores forventninger bliver ofte selvopfyldende, fordi vi assimilerer vores smagsoplevelse til de forventninger vi har på forhånd. Vi har slet ikke så fintmærkende smagsløg,” siger John Thøgersen og uddyber:

”Når vi skal evaluere noget, gør vi det ikke ud i det blå. Vi foretager en hurtig førsteevaluering, hvor vi tager udgangspunkt i vores tidligere erfaringer. Når vi så smager på kødet, vil vores eksisterende holdninger danne udgangspunkt for oplevelsen af smag, og medmindre kødet smager decideret dårligt og er sejt, vil vi typisk blive bekræftet i, at økologi smager bedre”.

Det kan ifølge professoren sammenlignes med de forventninger vi har til maden, når vi går på en gourmetrestaurant. Her bliver der gjort meget ud af æstetikken, for vores appetit sidder også i øjnene. Men der er dog den faldgrube ved det, at hvis måltidet ikke lever op til forventningerne, så bliver kunderne endnu mere kritiske, og så kan man risikere at ryge helt ud af deres præferencer.

LÆS OGSÅ - Mælk fra køer på græs - kan det smages?

 

 

Gris i DK og udland

Se forskellene i griseproduktionen i vores benchmark-analyse.

Gode intentioner bliver ikke fulgt op

I en større, europæisk undersøgelse af forbrugernes holdning til dyrevelfærd viser det sig, at danskerne er særligt villige til at betale ekstra for dyrevelfærdsvenlige produkter. 82 pct. af danskere mod 59 pct. af europæerne er villige til at betale ekstra for dyrevelfærdsvenlige produkter. Alligevel er det ikke er et kriterie, der spiller så stor en rolle, når indkøbet bliver foretaget i praksis.

I en undersøgelse, hvor Gallup for Landbrug & Fødevarer har spurgt danskere om, hvad kriterierne for deres seneste indkøb af kød har været, svarer blot 6 pct., at dyrevelfærd er et kriterie af betydning.

Gå tilbage til oversigt