Er kyllinger halal-slagtet?

Alle slagtekyllinger bedøves inden slagtning i Danmark. Dyrevelfærdsmæssigt har det derfor ingen betydning, om danske kyllinger halal-slagtes eller ej. Forskellen består i, at der bliver sagt en kort bøn under halal-slagtning af kyllingerne.

Halalslagtning af kyllinger følger almindelig dansk slagtetradition og er overvåget af de danske, veterinære myndigheder. Hvad angår dyrevelfærden er slagteprocessen anerkendt af Dyrenes Beskyttelse.

Er alle kyllinger i Danmark halalslagtet? 

95 pct. af de danske kyllinger er halalslagtet. Danske slagterier har leveret halal-kylling i årtier. Det skyldes, at Danmark eksporterer rigtig mange udskæringer af kyllinger til lande, hvor der er krav om halal. Danmark eksporterer typisk de dele af kyllingen, som danskerne ikke er interesseret i at spise – som f.eks. indmad og fødder. På den måde bliver hele kyllingen brugt, og i f.eks. Mellemøsten, Afrika og Asien, som vi eksporterer meget til, er netop de dele af kyllingen særlige delikatesser. 

Læs også - Dyrenes Beskyttelse: Halalslagtning i Danmark

Hvilke regler er der for halalslagtning?

Den islamiske slagtemetode skal altid indledes med en kort bøn. Derefter foregår halalslagtningen præcis som en almindelig slagtning. Hvordan foregår halalslagtning af kyllinger?
Forud for slagtningen bedøves kyllingerne. Derefter foregår slagtningen som dansk lovgivning foreskriver og overvåges af en slagterimedarbejder for at sikre, at alt foregår korrekt.

Bønnen før slagtningen starter er det eneste, der adskiller en almindelig slagtning fra en halal-godkendt slagtning.

Hvordan foregår halalslagtning af kyllinger?

Forud for slagtningen bedøves kyllingerne. Derefter foregår slagtningen som dansk lovgivning foreskriver og overvåges af en slagterimedarbejder for at sikre, at alt foregår korrekt.

Bønnen før slagtningen starter er det eneste, der adskiller en almindelig slagtning fra en halal-godkendt slagtning.

Halal-mærkning er en frivillig mærkning, der viser, at varen er produceret i overensstemmelse med bestemte religiøse regler for islamisk rituel slagtning - og en halal-mærket kylling kan derfor spises af muslimer. I Danmark er det Islamisk Kulturcenter, der godkender halal-kyllinger.

Mærkning af halal-kylling

Det er frivilligt for producenterne om de vil sætte et mærke på emballagen, der viser at kyllingen er halalslagtet. Halal-mærket kylling er produceret i overensstemmelse med de religiøse regler, som gælder for halalslagtning, og kan derfor spises af muslimer.

Hvem betaler gebyret for halalcertificering?

De danske kyllingeslagterier betaler et administrativt gebyr for at blive halal-certificeret – ligesom ved andre certificeringer, f.eks. ISO og BRC-certificeringer. Betalingen skal give slagterierne mulighed for at sælge deres produkter på markeder i tredjelande, hvor halal er et kundekrav. Omkostningerne til halal pålægges derfor kun den eksport af kyllinger, der går til lande, hvor der bliver stillet krav til halal-certificering.

Gebyret går til afholdelse af udgifter i forbindelse med udførelse af halalcertificering herunder løn, administrative omkostninger samt løbende udgifter til at opretholde godkendelser som certificeringsorgan. For de halal certificeringsvirksomheder, som Landbrug & Fødevarers medlemmer samarbejder med, stilles der krav om, at regnskab revideres af et statsautoriseret revisionsfirma.

Vil du vide mere om halal-slagtning? Så læs mere her 

Er halalslagtning god dyrevelfærd?

Det er en betingelse, at slagtning efter religiøse ritualer finder sted på et autoriseret slagteri under myndighedernes kontrol og overvågning.

Der er derfor ingen forskel på almindelig slagtning og halalslagtning, fordi alle dyr i Danmark skal være fuldstændigt bedøvet forud for aflivningen og slagtningen.

En dyrlæge fra Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at bedøvelsen er effektiv.

Slagtning af kyllinger i Danmark sker efter reglerne i bekendtgørelse nr. 134 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr.

Kan man smage, at kylling er halal-slagtet?
Nej, der er ingen forskel i smagen på halalslagtet kød og ikke-halalslagtet kød.