Fødevarestyrelsen: Spis varieret og gerne kødpålæg

Skal der hamburgerryg, skinke eller leverpostej med saltkød på madpakken?

Mulighederne er mange, men tiden er ofte stram om morgenen til at få smurt madpakker ude i de danske hjem. En klassiker er rugbrødsmadder med pålæg som findes i mange varianter, og kødpålæg kan fint indgå som en del af madkassen.

Med varieret kost er der plads til kødpålæg

Anbefalingen fra Fødevarestyrelsens kostråd lyder, at danskerne fortrinsvis bør vælge magert kød og kødpålæg, som vil sige pålæg med max 10 pct. fedt, men ikke at man skal vælge kødpålægget fra.

Kød indeholder nemlig gode næringsstoffer som proteiner, vitaminer og mineraler - herunder jern - som kroppen har brug for.

”Det afgørende er at spise varieret. Det er ikke varieret, hvis alle madder er med kødpålæg, men omvendt er der også plads til kødpålæg i en varieret kost,” siger Else Molander, kontorchef i afdelingen for ernæring i Fødevarestyrelsen.

LÆS kostanbefalingerne om kødpålæg 

Spis efter madpakkehånden

Anbefalingen fra Fødevarestyrelsen lyder at spise efter madpakkehånden, som er fem fingre, der hver repræsenterer indhold i madpakken. Det er altså godt at variere madpakken med:

• Grønt
• Brød
• Pålæg
• Fisk og
• Frugt

LÆS MERE om de fem råd på "Gi’ madpakken en hånd"

Også plads til spegepølsen

Spiser du først varieret kan der også blive plads til en spegepølse, som du er særligt glad for.

”Der er plads til alting. Det afgørende er mængder. Lever man op til anbefalingerne om at variere kosten kan man godt spise skiver fra en fed spegepølse af og til. Man kan jo eksempelvis sørge for at skære den i tyndere skiver,” siger Else Molander.

Fødevarestyrelsens råd lyder, at danskerne højst bør spise 500 gram tilberedt kød om ugen, men heri er der også plads til lidt forarbejdet kød.

Særligt indhold af salt, fedt og nitrit bør holdes nede

Forarbejdet kød er røget, saltet og nitritkonserveret kød, som fx kødpålæg, hamburgerryg, skinke, pølser og bacon. Kyllinge- og fiskepålæg kan også være røget, saltet og nitritkonserveret.

Forskellige undersøgelser som Fødevarestyrelsen har set nærmere på, fremhæver, at danskerne særligt bør holde indtaget af salt, fedt og nitrit nede.

Netop fedt bliver holdt nede ved fortrinsvis at vælge magert kød, og dertil er Nøglehullet et pejlemærke til at saltindholdet lever op til anbefalingerne. Dog er det frivilligt om producenterne ansøger om at få Nøglehullet på pakkerne, så der kan sagtens findes kødpålæg med lavt fedt-, salt- og nitritindhold, der ikke bærer mærket. Det nemmeste er at tjekke ingredienslisten.

Professor: Vi får mere nitrit fra grøntsager

Dertil er der nitrit. Men ifølge Leif Skibsted, der er professor i Fødevarekemi ved Københavns Universitet, bør vi mane til besindighed i debatten om nitrit.

”Der er så store fordele ved at bruge nitrit i kødprodukterne, at den meget lille risiko, der måtte være, den kan vi se bort fra. Vi får meget mere nitrit fra andre kilder i vores kost fra nitrat, der omdannes til nitrit,” siger Leif Skibsted til dr.dk, der i madmagasinet Bitz & Frisk så nærmere på kødpålæg.

Han nævner grøntsager som rødbeder og spinat som eksempler på grøntsager, der har et højt indhold af nitrat, som herefter omdannes til nitrit i kroppen.

En vurdering fra Landbrug & Fødevarer lyder at omtrent 5 pct. af det nitrit, vi spiser, stammer fra kødpålæg, mens 90 pct. stammer fra vand, frugt og grønt.

LÆS MERE om nitrit i Fødevarestyrelsens leksikon