DTU: Vi anbefaler en halv liter mælk om dagen

”Mælk ødelægger dit helbred,” lød budskabet i Bogen Kernesund Familie fra 2007. Nej, siger to metaundersøgelser fra Holland og England, der peger på at, hvis du drikker mælk fører det til reduceret dødelighed.

Pointer om, at det er sundt eller farligt at drikke mælk bølger ofte frem og tilbage i medierne i takt med nye analyser, der bliver publiceret. Så hvad er egentlig op og ned i om mælk er sundt eller ej?

Altomkost.dk har seneste anbefalinger

På en af Fødevarestyrelsens hjemmesider, altomkost.dk, står de overordnede retningslinjer for, hvad der er sundt for danskerne. Her står, at fedtfattige mælkeprodukter som kærne-, skummet- eller minimælk grundlæggende er fine til at slukke tørsten. Derudover lyder rådet:

”I en sund kost bidrager mælkeprodukter med gode næringsstoffer, blandt andet de fleste vitaminer og mineraler som calcium, B2, B12, fosfor og jod. Mælkeprodukter er en vigtig kilde til calcium i danskernes kost, og med et dagligt indtag på ca. ½ liter mælkeprodukt får man lettere dækket sit behov for calcium.”

Altomkost tilføjer, at spiser man sundt, og efter kostrådene kan man nøjes med 250 ml.

Læs også - Vælg planteolier og magre mejeriprodukter på altomkost.dk 

Større analysearbejde bag Fødevarestyrelsens anbefalinger

Bag Fødevarestyrelsens vejledning ligger et større analysearbejde fra eksperter på DTU Fødevareinstituttet. Deres eksperter indsamler med jævne mellemrum al ny viden på området og bruger det til at skrive de seneste anbefalinger, som står i Fødevarestyrelsens 10 kostråd.

Læs også - Lær de 10 kostråd at kende

DTU: Sjældent at nye resultater ændrer retningslinjerne

Gitte Gross er chef for afdelingen for ernæring på DTU Fødevareinstituttet og får derfor løbende ny viden om mælk ind på bordet, der stritter i forskellige retninger.

”Som forbruger skal man slå koldt vand i blodet. Der kommer meget ofte nye undersøgelser, der peger i forskellige retninger, og vi samler jævnligt op på de her ting. Som hovedregel tager vi aldrig bare én undersøgelse og ændrer vores anbefalinger ud fra den. Anbefalinger bliver skabt på et grundlag, der tager højde for både fordele og ulemper og undersøgelsernes kvalitet,” siger Gitte Gross.

DTU har rangordnet den tilgængelige viden

Netop kostrådene afspejler ifølge Gitte Gross, at DTU Fødevareinstituttet har vurderet og rangordnet den viden, der er på området, så det er muligt at finde hoved og hale i de mange informationer.

Når det arbejde er blevet lavet, er det stort set altid nuancer, der bliver rettet.

”Selvfølgelig kan der komme ny viden, der trækker i en eller anden retning, men så meget ændrer det sig ikke,” siger Gitte Gross.

”Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget eksempel på, at vi har ændret anbefalingerne grundlæggende. Det er snarere modifikationer, som da vi tidligere anbefalede at spise løs af kulhydrater. Det er stadig fint at spise kulhydrater, men i dag anbefaler vi at prioritere dem med et højt indhold af fuldkorn, da de indeholder flere gode næringsstoffer.”

Stor svensk undersøgelse går imod Fødevarestyrelsen

Senest har en stor svensk undersøgelse om mælk fra Uppsala i Sverige konkluderet, at man dør tidligere, og at risikoen for at brække knoglerne er større, hvis man drikker meget mælk, hvilket går direkte imod Fødevarestyrelsens anbefalinger.

Det er dog ikke kun Fødevarestyrelsens anbefalinger, der forholder sig kritisk til den rapport. Ifølge Arne Astrup, institutleder på institut for idræt og ernæring på Københavns Universitet, er der flere grunde til, at man bør forholde sig kritisk til den nye svenske undersøgelse.

”For det første er det her bare én undersøgelse, og der er lavet flere metaundersøgelser af samtlige eksisterende undersøgelser om, at mælk ikke øger dødeligheden. Tværtimod er der en bred universel enighed om, at mælk nedsætter risikoen for type 2 diabetes og hjertekarsygdomme. Så jeg vil simpelthen tillægge en meta-analyse baseret på 17-18 andre studier større vægt,” siger Arne Astrup.

Syrnede mælkeprodukter er sunde ifølge svensk undersøgelse

Han fremhæver, at respondenterne, der medvirkede i den svenske undersøgelse, selv skulle rapportere om deres kost, hvorimod flere andre undersøgelser måler fedtsyre-markører for mælkefedt i blodet og derfor er mere objektive.

”Derudover viste den svenske undersøgelse, at syrnede mælkeprodukter som yoghurt og ost nedsætter risikoen for død og knogleskørhed. Det er jo lidt mystisk, men den konklusion passer med resten af litteraturen,” siger Arne Astrup.

DTU: Vi mangler viden om laktose

En af pointerne i den svenske analyse går på at såkaldt galaktose, som man får igennem kosten fra blandt andet mælkesukkeret laktose, spiller ind i den øgede dødelighed. Men ifølge Gitte Gross er det ren spekulation.

”Det er muligt, at laktosen kan være en forklaring på de her resultater, men det kan også skyldes noget helt andet. Vi kan ikke forklare det endnu, men laktosen er ikke noget nyt og farligt stof, så hvorfor det lige skulle hænge sammen med øget dødelighed, ved vi simpelthen ikke. Vi betragter mælk som en god og ordentlig fødevare, der bidrager med nogle rigtig gode ting til kosten,” siger Gitte Gross.

Hun pointerer, at skulle man være bekymret er det bedste råd at tjekke Fødevarestyrelsens hjemmeside, for er der noget alvorligt at forholde sig til, bliver det formidlet der.

Her finder du - Fødevarestyrelsens seneste råd og anbefalinger