Sådan bliver din mælk produceret

Mælk er en af de råvarer, der følger danskerne hele livet. Men hvordan bliver den egentlig produceret? Og hvad er forskellen på konventionel, økologisk og biodynamisk mælk? Få svaret her.

Mælken starter sin vej mod forbrugernes køleskabe i yveret på en ko. Koen befinder sig på en af de ca. 4500 gårde eller bedrifter med mælkeproduktion, der findes i Danmark.

En malkeko leverer i dag ca. 9000 kilo mælk om året. Det er omkring 50 procent mere, end i 1983. Årsagen til at køerne leverer mere mælk i dag ligger i en målrettet avl og en bedre fodersammensætning ude hos landmanden.

Konventionel

Skal køerne på græs? Nej. De fleste konventionelle køer lever deres liv i stalden hos landmanden

Hvor længe går ko og kalv sammen? 12 timer efter fødslen bliver kalven fravendt

Bliver køerne afhornet? Ja, men køerne skal være bedøvet, når det sker.

Hvor meget græs får de i foderet? Der er ingen regler om, hvor meget græs foderet skal indeholde.

Er foderet økologisk? Nej

Økologisk

Skal køerne på græs? Ja, i sommerhalvåret skal køerne på græs.

Hvor længe går ko og kalv sammen? 24 timer.

Bliver køerne afhornet? Det er forbudt rutinemæssigt, men der gives ofte dispensation. Afhorningen skal ske under bedøvelse.

Hvor meget græs får de i foderet? Foderet skal være baseret på størst mulig udnyttelse af gårdens græsarealer.

Er foderet økologisk? Ja.

Biodynamisk

Skal køerne på græs? Ja, i sommerhalvåret.

Hvor længe går ko og kalv sammen? 24 timer.

Bliver køerne afhornet? Nej.

Hvor meget græs får de i foderet? Vinterfoder skal indeholde 3 kg. Hø pr. dag.

Er foderet økologisk? Ja. Derudover skal 80 pct. af foderet være biodynamisk.

Om mælken

Hvordan bliver mælken egentlig behandlet, når den er tappet fra yveret?

Vi har lavet en gennemgang:

Når den rå mælk er renset og centrifugeret, og den er adskilt i skummetmælk og fløde, tilsættes skummetmælken mere eller mindre fløde afhængig af, om der skal produceres skummet-, mini-, let-, sødmælk - eller mælk til osteproduktion. Dernæst skal mælken homogeniseres.

Homogenisering: Mælkefedtet findes som både små og store kugler i mælken. Da fedtet er mælkens letteste bestanddel, vil det samle sig i overfladen og danne et flødelag, hvis ikke mælken homogeniseres. Homogenisering består i, at mælken under stort tryk bliver presset igennem nogle små dyser, som findeler fedtkuglerne til nogle mindre.

De små kugler af samme størrelse fordeler sig nu jævnt i mælken og holder sig flydende, så den bliver ensartet. Traditionel sød- og letmælk homogeniseres, hvorimod skummetmælk og piskefløde ikke homogeniseres – skummetmælk indeholder så lidt fedt, at den alligevel ikke vil danne et flødelag på toppen, og hvis piskefløde homogeniseres, kan den ikke piskes til skum.

Varmebehandling: For at dræbe eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier bliver mælken varmebehandlet. Det kan ske på fire måder:

Lav-pasteurisering (bruges til mælk og ostemælk)
Høj-pasteurisering (bruges til fløde, syrnede produkter og skummetmælk)
UHT-behandling (bruges til langtidsholdbar mælk, fløde, kakaomælk og dessertcreme)
Sterilisering i autoklave (bruges til kondenseret mælk og fløde, steril mælk og fløde
Tapning: Straks efter varmebehandlingen bliver mælken eller fløden tappet i emballage

Kilde: lf.dk

Fakta om malkekøer på græs

Hvilke malkekøer kommer på græs? Har køer på græs det bedre? Og hvorfor går alle danske malkekøer ikke frit omkring på markerne? Få styr på fakta om køer og find svar på dine spørgsmål om græssende køer her.