Hele kyllingelår uden rygben
Skærevejledning
Vægt:
Ca. 260 g
Rå: 62 % kød, 12 % skind/fedt og 26 % ben
Fedtindhold i 100 gram:
13 g
Fedtindholdet er baseret på virksomhedernes egne analyser og kan ses på næringsdeklarationen.
Stegning i gryde
4 hele kyllingelår
Salt og peber
1-1½ dl bouillon eller vand
Saucejævner
Tilberedningstid: ca. 45 minutter
Stegesvind: 20 %
Dup kyllingestykkerne tørre med køkkenrulle. Krydr dem på kød- og skindsiden med salt og peber. Læg kødet i en gryde med skindsiden nedad. Brun kyllingestykkerne på begge sider. Hæld bouillon ved. Læg låg på gryden og kog ved svag varme i ca. 30 minutter. Vend dem evt. efter 15 minutter. Stik en urtekniv i kødet, hvor det er tykkest. Kødsaften skal være klar ved benene.
Tag kyllingestykkerne op og lav saucen. Si evt. skyen.
Tilsæt evt. yderligere bouillon, hvis der ikke er nok til sauce. Tilsæt saucejævner og evt. et par dråber kulør. Smag saucen til med salt og peber.
Stegning i ovn
4 hele kyllingelår
Salt og peber
Tilberedningstid: Ca. 50 minutter
Stegesvind: 25 %
Dup kyllingelårene tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.
Læg kødet i et ovnfast fad og stil fadet i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og steg lårene ca. 45 minutter. Stik en urtekniv i kødet, hvor det er tykkest. Kødsaften skal være klar ved benene.
Tips
Fedtet, som smelter af ved bruning af kylling med skind, når den steges i gryde, kan kasseres før der tilsættes bouillon eller vand, hvis man ønsker et lavere fedtindhold i saucen. Fedtet kan evt. også fjernes, før skyen jævnes.