Kalveinderlår, schnitzler
Tynde schnitzler af kalveinderlår er den rigtige udskæring til wienerschnitzler, der er en østrigsk specialitet med en lang historie. ’Drengen’ ovenpå, en citronskive, kapers, benfri sild og høvlet peberrod er dog en dansk opfindelse. Kødet kan bankes helt tyndt, ½ cm, inden panering og steges i rigeligt smør. De bliver sprøde og saftige, men suger en del fedtstof.
Udskæringen hører til bagfjerding