Culotte af gris
Culotte skæres af yderlår fra skinken. Det magre og reelle kød skal tilberedes nænsomt. Braisering i sødmælk giver blødt og velsmagende kød. Den bedste spiseoplevelse fås, når culotten er svagt rosa i midten ved servering. Rester fra culotte er velegnet til skivet pålæg.
Skærevejledning
Culotte skæres af yderlår med et lige snit ved brusken til nøglebenet, og hvor spidsen af mignonen er.
Sværen skæres af, og fedtlaget trimmes ned til 2 - 3 mm fedtkant.
Fedtkanten ridses evt. i rudemønster.
Culotten afpudses for sener og fedt på undersiden/kødsiden.
LÆS OGSÅ: Gode tips til steg på grill
Tilberedning
Grundtilberedningsanvisning i ovn
Culotte i ovn:
1 culotte med 2 mm spæk, ca. 750 g
salt og peber
Tilberedningstid: Ca. 1 time
• Dup culotten tør med køkkenrulle.
• Krydr den med salt og peber.
• Varm en pande op ved god varme.
• Brun fedtsiden først.
• Brun hurtigt kødet på alle sider, 4 - 5 minutter i alt.
• Læg culotten i et ovnfast fad og stik et stegetermometer ind midt i kødet.
• Sæt en tandstik i det lave hjørne af den rå culotte (Se tegning).
• Sæt fadet midt i en kold ovn.
• Tænd ovnen på 160 grader og lad kødet stå til centrumtemperaturen er ca. 62 - 65 grader.
• Stegetid: Ca. 1 time.
Grundtilberedningsanvisning i ovn ved lav temperatur
• Brun culotten og stil den i ovnen som beskrevet under culotte i ovn.
• Tænd ovnen på 100 grader og steg til centrumtemperaturen er 65 grader.
• Det er nødvendigt at bruge et stegetermometer, da stegetiden varierer meget fra ovn til ovn.
Grundtilberedningsanvisning på grill
Culotte kan grilles ved indirekte varme. Brug stegetermometer.