Nøgleben
Skærevejledning
Nøgleben med evt. hale skæres af skinken.
Halen skæres af.
Tilberedning
Tilberedningssvind: 20 %
Grundtilberedningsanvisning i gryde
Stegning af nøgleben i gryde:
4 nøglebensalt og peber
25 g smør eller 1½ spsk olie
2 - 3 dl væske
Tilberedningstid: Ca. 1½ time
• Dup nøglebenene tørre med køkkenrulle.
• Krydr dem med salt og peber.
• Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal sige "lyde", når benene kommer i gryden.
• Brun dem på alle sider i passende portioner, så alle ben rører bunden af gryden.
• Kom de brunede nøgleben tilbage i gryden og tilsæt væske.
• Lad benene koge under låg ved lav varme i 1 - 1½ time.
• De er færdige, når kødet nemt løsnes fra benene ved hjælp af en kniv.
Grundtilberedningsanvisnig på grill
- Kog først nøgleben i ca. ½ time.
- Krydr med salt, peber og evt. krydderurter.
- Grill dem herefter ved god varme, ca. 5 min. på hver side.