Hakket grisekød af gris

Hakket grisekød maks. 7 % fedt

Kan bruges til enormt mange retter, men har en lav fedtprocent, og bør derfor ikke anvendes til krebinetter/karbonader, da det vil give et lidt tørt resultat. Med magert hakket kød har du mulighed for at tilsætte alverdens smag via krydderurter, grøntsager men også frugt, der alle giver saftighed til det magre kød. Det er kun din fantasi, der sætter grænser. Vær opmærksom på at hakket kød har kort holdbarhed pga. den store overflade.


Skærevejledning

Hakket gris med lave fedtprocenter maks. 7 % fedt er fra skinken. 

Tilberedning

Tilberedningssvind: Ca. 11 %

Grundtilberedningsanvisning på pande

Til frikadeller kan alle fedtprocenter bruges.

Fars til ca. 14 frikadeller:

Tilberedningstid: Ca. 30 minutter
500 g hakket gris
1 - 1½ tsk salt 
½ tsk peber 
1 æg 
1 løg, ca. 110 g
½ - 1 dl hvedemel 
1 - 1½ dl mælk fx skummet-, mini- eller letmælk 

Fedtstofmængde efter eget valg – dog mindst 1½ spsk olie eller 25 g smør      

Fars: 
• Rør kødet med salt, peber, æg, revet løg og mel. 
• Rør mælken i til konsistensen er passende. 

Stegning: 
• Varm fedtstoffet på en pande ved god varme – smør skal være gyldent, olie skal være varm. 
• Form farsen til ca. 14 frikadeller med en spiseske. 
• Brun frikadellerne ca. 2 minutter på hver side. 
• Skru ned til middel varme. 
• Vend og steg frikadellerne ca. 4 minutter på hver side til de er gennemstegte. 

Grundtilberedningsanvisning i gryde 

Til kødsovs og lign. kan alle fedtprocenter bruges.