hjerte af gris

Hjerte af gris

Hjertet er en ren og helt naturligt meget aktiv muskel. Konsistensen er fast og mør, og på trods af at hjerter er magre, så tåler det både kort og lang tilberedningstid. Du kan både lynstege strimler af hjerte, der giver et saftigt resultat, men også tilberede dem hele eller i strimler over længere tid, der giver et mere fast og mørt stykke kød.


Skærevejledning

Uafpudsede.

Tilberedning

Grundtilberedningsanvisning af hele hjerter i gryde 

2 hjerter af gris 

salt og peber 
fyld fx persille 
10 g smør eller 2 tsk olie
1½ dl væske 
evt. fløde

Tilberedningstid: Ca. 1¼ time 
Tilberedningssvind: ca. 35 % 

• Rens hjerterne ved at fjerne blod og store blodårer.
• Krydr med salt og peber. 
• Kom fyldet i hjerterne og luk med kødnåle.
• Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal sige "lyde", når hjerterne kommes i gryden. 
• Brun hjerterne på alle sider, 4- 5 minutter i alt. 
• Tilsæt væske. 
• Lad hjerterne stege under låg ved svag varme i 50-60 minutter til de er møre. 
• Vend evt. hjerterne et par gange under stegningen.
• Skyen sies, tilsættes evt. fløde, jævnes og smages til.
• Hjerterne skæres i skiver før servering.                                  

Hjerter i strimler i gryde

500 g hjerter af gris i strimler 1 x 1 x ca. 5 cm 
salt og peber 
15 g smør eller 1 spsk olie 
3 dl væske 

Tilberedningstid: Ca. 20 minutter 
Tilberedningssvind: Ca. 40 % 

• Krydr med salt og peber. 
• Varm fedtstoffet i en gryde ved god varme - smør skal være gyldent, olie skal være varm. Det skal sige "lyde", når kødet kommes i gryden. 
• Brun kødet i passende portioner på alle sider, ca. 2 minutter i alt. 
• Kom det brunede kød tilbage i gryden. 
• Tilsæt væske. 
• Lad kødet stege under låg ved svag varme i ca. 15 minutter til kødet er mørt og gennemstegt.