Mørbradklods

Mørbradklods


Skærevejledning

Mørbradklods skæres fra en hel svinekam op mod skinken.

Den skæres af hvor brusken slutter fra skinken og i fedtkilen.

Sværen skæres ofte af.

Mørbradklods har et rimeligt stort ben i kødstykket, og det er derfor svært at skære pæne skiver af stykket.

Tilberedning

Tilberedningssvind: Ca. 35 %

Grundtilberedningsanvisning i gryde

400 - 800 g mørbradklods 
salt og peber 
2 dl væske

Tilberedningstid: Ca. 1 time

• Dup kødet tørt med køkkenrulle. 
• Krydr dem med salt og peber. 
• Varm en gryde op ved god varme. 
• Brun fedtsiden først. 
• Brun hurtigt kødet på alle sider, 4 - 5 minutter i alt. Brun kødet i passende portioner afhængig af grydens størrelse og antal af mørbradklodser. 
• Kom det brunede kød tilbage i gryden og tilsæt væske. 
• Lad det koge under låg ved lav varme i ca. 1 time. 
• De er færdige, når kødet nemt løsnes fra benene ved hjælp af en kniv. 

 

 

Tilberedningssvind: Ca. 35 %

Grundtilberedningsanvisning i ovn

400 - 800 g mørbradklods 
salt og peber 

Tilberedningstid: Ca. 1½ time

• Rids fedtlaget i fx tern.
• Krydr med salt og peber.
• Læg kødet i et fad. 
• Sæt fadet med kødet midt i en kold ovn.
• Tænd ovnen på 180 grader og lad kødet stå i ca. 1½ time til det er gennemstegt og nemt løsnes fra benet ved hjælp af en kniv. Læg evt. kartofler og rodfrugter i fadet sammen med kødet, så det hele er mørt, når kødet er færdigt.