Sådan bliver din bøf produceret
Kalvekød, oksekød og kødkvæg. Kær ko har mange navne, men hvad er forskellen på de forskellige kødtyper? Vi giver dig svaret.
I produktionen af dansk oksekød arbejder man slet ikke med begrebet okse. Ordet oksekød er en fællesbetegnelse for kød fra kvæg, og kan inddeles i følgende:
Kalvene opfedes og sælges til supermarkederne under konceptet ’Dansk Kalv’.
Konceptet stiller særlige krav om blandt andet dyrevelfærd, og dette kød sælges udelukkende i Danmark.
I Danmark er der godt 300 specialiserede slagtekalveproducenter, der producerer ca. 163.000 slagtekalve årligt.
Dertil kommer et antal mælkeproducenter, der selv feder deres slagtekalve op, samt kødkvægproducenter, der opfeder slagtekalve i mindre målestok.
De producerer til sammen ca. 200.000 slagtekalve om året, hvoraf hovedparten eksporteres til Sydeuropa.
En slagtekalv vejer omkring 390 kilo før slagtning. Slagtekroppen vejer ca. 200 kilo.
Definitionen på kalvekød er kød fra kalve, der er under 12 måneder gamle, når de bliver slagtet.
Ungkvægkød stammer fra ungdyr, der er mellem 12 og 24 måneder på slagtetidspunktet. Det kan være ungtyre eller ungkvier.
Kød fra dyr, der er over 24 måneder, når de slagtes, benævnes oksekød. I praksis er det kød fra køer.
En almindelig malkeko vejer eksempelvis 575 kg levende vægt, når den sendes til slagteriet.
Efter slagtningen vejer slagtekroppen typisk omkring det halve; altså 285 kg.
I Danmark spiser vi overvejende kød fra hundyr.
Slagtekalveproduktion
De fleste tyrekalve fra malkekvægsbesætningerne sælges til slagtekalveproducenter. Det vil sige andre landmænd, der opfodrer kalvene i 9-11 mdr. indtil de skal slagtes.Kalvene opfedes og sælges til supermarkederne under konceptet ’Dansk Kalv’.
Konceptet stiller særlige krav om blandt andet dyrevelfærd, og dette kød sælges udelukkende i Danmark.
I Danmark er der godt 300 specialiserede slagtekalveproducenter, der producerer ca. 163.000 slagtekalve årligt.
Dertil kommer et antal mælkeproducenter, der selv feder deres slagtekalve op, samt kødkvægproducenter, der opfeder slagtekalve i mindre målestok.
De producerer til sammen ca. 200.000 slagtekalve om året, hvoraf hovedparten eksporteres til Sydeuropa.
En slagtekalv vejer omkring 390 kilo før slagtning. Slagtekroppen vejer ca. 200 kilo.
Definitionen på kalvekød er kød fra kalve, der er under 12 måneder gamle, når de bliver slagtet.
Ungkvægkød stammer fra ungdyr, der er mellem 12 og 24 måneder på slagtetidspunktet. Det kan være ungtyre eller ungkvier.
Køer og kvier
Der slagtes ca. 230.000 køer og kvier om året. En kvie bliver til en ko, når den kælver første gang.Kød fra dyr, der er over 24 måneder, når de slagtes, benævnes oksekød. I praksis er det kød fra køer.
En almindelig malkeko vejer eksempelvis 575 kg levende vægt, når den sendes til slagteriet.
Efter slagtningen vejer slagtekroppen typisk omkring det halve; altså 285 kg.
I Danmark spiser vi overvejende kød fra hundyr.
Kødkvæg
Der er 8.500 besætninger med ammekøer i Danmark. Det er køer af kødkvægsracer (f.eks. limousine og hereford), som ammer den nyfødte kalv, indtil den er omkring et halvt år gammel - deraf navnet ammekøer.Traditionelt slagtes tyrekalvene, når de er ca. 1 år gamle og overskud af kvier slagtes når de er ca. 1,5 år gamle. Kød fra ammekobesætninger udgør ca. 15 pct. af danskproduceret oksekød.
Kilde: Landbrug & Fødevarer
