Danske kalve med høj dyrevelfærd

Der stilles strenge krav til opdræt af kalve i Danmark. Det betyder, at du kan være sikker på, at kalven har haft et godt liv med en høj grad af dyrevelfærd. ’Sødmælkskalve’ og ’tremmekalve’ er forbudt i Danmark.

Danske kalve med høj dyrevelfærd

Myterne om kalves opvækst er mange, viser en markedsanalyse, som Landbrug & Fødevarer fik foretaget i 2016.  Download af pdf – markedsanalyse dyrevelfærd

Ifølge rapporten stammer en stor del af forbrugernes indtryk og dermed holdning til dyrevelfærd fra år tilbage, hvor de måske besøgte en kostald i deres barndomsår og eksempelvis så, at køerne stod bundne. Det betyder, at hver tredje forbruger mener, at malkekøer står bundet i stalden, og hver tredje er i tvivl.

Sandheden er, at langt størstedelen af alle malkekøer går frit i dag.

Det gælder ifølge Seges for 93 pct. af malkekøerne, og de sidste bindestalde er ved at blive udfaset, fordi bindestalde jf. lov om hold af kvæg bliver forbudt fra 2027.

Ingen tremmekalve
Derudover mener knap hver tredje forbruger, at der er såkaldte ’tremmekalve’ i Danmark.

En tremmekalv er ifølge ’Den store danske’ en kalv, der under opfedning på sødmælk står i en snæver boks, hvilket øger tilvæksten, da dyret ikke anvender energi på at bevæge sig. Den ensidige kost er belastende for kalvenes tarme og fordøjelse og giver ofte permanent diarré.

I mange lande eksempelvis i Sydeuropa og Holland er ’sødmælkskalve’ dog stadig udbredte. Navnet henviser til, at kalvene alt overvejende bliver fodret med mælk og ikke får grovfoder som de danske kalve.

Af hensyn til dyrevelfærden er denne opdrætsmetode ikke tilladt i Danmark. Det er altså forbudt at opdrætte tremmekalve i Danmark, og det bliver kontrolleret af myndighederne, at ingen kalve står bundet i bokse i danske stalde.

LÆS OGSÅ Dyrevelfærd er vigtig for forbrugerne

LÆS OGSÅ Hvad er dyrevelfærd?

Jerseykalve er stadig udfordrede
Der er især én dyreetisk udfordring, der stadig mangler at blive løst for de danske kalve.

Tyrekalve af racen Jersey har igennem adskillige år været til overs i mælkeproduktion. Årsagen er, at en ko er nødt til at få en kalv cirka én gang om året for at holde gang i mælkeproduktionen.

Men hvis den får en tyrekalv, har det ikke kunnet betale sig at fede den op, fordi tilvæksten er væsentlig ringere hos jersey end hos andre racer. Kødet fra jersey-kalve er ellers af høj kvalitet, men detailhandlen har indtil videre argumenteret med, at forbrugerne ikke vil betale en merpris for kødet.

Det har ført til at over 80 pct. af de fødte jerseykalve bliver aflivet straks efter fødslen, og det udløser en dyreetisk problematik, som på flere fronter forsøges løst.
Blandt andet forsøger branchen at få flere restauranter til at sætte kød fra jersey-kalve på menuen, og landmændene bliver hjulpet i gang med sædsortering, så færre tyrekalve skal aflives, og jerseykøerne bliver krydset med kødkvægstyre, så kalvene får mere og bedre kød.

LÆS OGSÅ Kokke-fokus på kalve skal gavne forbrugere

LÆS OGSÅ Det gør landbruget for at undgå at aflive kalve