Tilberedningstid
Ca. 30 minutter
Det skal du bruge
2 personer
200-250 g
wokstrimler eller minutstrimler af inderlår fra gris, ½x½x8 cm
Salt
Peber
½ spsk olie
1 løg, evt. rødløg
6 forårsløg
1 tsk finthakket frisk ingefær
½-1 rød chili
½-1 tsk gul karrypasta eller 1½ tsk tørret karry
2
dl kokosmælk 6-8% fedt
1 spsk sojasauce, evt. ekstra sojasauce til tilsmagning
Frisk koriander
Tilbehør
2 dl ris
Sådan gør du
Tilbehør
- Kog risene.
Kødet
- Dup kødet tørt med køkkenrulle.
- Krydr med salt og peber.
- Varm olien i en wok eller på en stor pande ved kraftig varme.
- Brun kødet på alle sider - samlet stegetid 1-1½ minut.
- Læg kødet på en tallerken.
- Rist løg i tynde både, og forårsløg skåret på skrå på panden i ca. 1 minut.
- Tilsæt finthakket ingefær, chili i små tern og karry. Vend det på panden og tilsæt kokosmælken.
- Skru ned til middel varme og lad det koge i 4-5 minutter.
- Læg kødet tilbage i wokken.
- Smag til med sojasauce og pynt med koriander.
Tips
- I frisk chili sidder det meste af styrken i mellemvægge og frø. Vil man have en mild chilismag, så brug kun selve frugtkødet.
- Wokstrimler kan skæres af schnitzler af inderlår fra gris.
- Husk at ryste dåsen med kokosmælk godt før den åbnes, så kokosmælken bliver ensartet.
- Resten af kokosmælken kan gemmes i køleskab i et par dage eller fryses ned til senere brug.
- Med kokosmælk, 18-20% fedt bliver energiindholdet 2730 kJ - 650 kcal og fedtenergiprocenten er 35.
- Nu hedder udskæringen wokstrimler af inderlår fra gris. Før hed det wokstrimler af skinkeinderlår.
Energifordeling
Næringsindhold pr. person (ca. 780 g af retten):
Energi: 2586 kJ (618 kcal)
Protein: 39 g
Kulhydrat: 74 g
Kostfibre: 8 g
Fedt: 16 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 332 kJ (79 kcal)
Protein: 5 g
Kulhydrat: 10 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 2 g