Wokstrimler af inderlår med grove grøntsager

Wokstrimler af inderlår med grove grøntsager

Af Vibeke Lehn | Vinter | Hovedretter | Hverdag, Sund hverdagsmad, Slankeretter, 6 om dagen


Wokstrimler af skinkeinderlår med grove grøntsager

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

300 g wokstrimler af inderlår eller minutstrimler, ½ x ½ x ca. 8 cm
salt og peber
2 tsk olie
250 g selleri, pastinak eller persillerod
1-2 porrer, ca. 250 g
1 lille squash, ca. 200 g
250 g cherrytomater
2 -3 spsk østerssauce
1 bundt purløg

Sådan gør du

Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olien på en stor pande ved kraftig varme. Læg kødet på panden og lad det blive brunt, før det vendes.
Brun hurtigt kødet på alle sider, samlet stegetid 1-1½ minut. Læg kødet på en tallerken.

Skær sellerien i store, flade tern, porrerne i skrå skiver, squashen igennem på langs og derefter i skiver og cherrytomaterne i halve.

Steg sellerien på panden i nogle minutter under omrøring.
Tilsæt porrer og squash og steg igen nogle minutter, til grøntsagerne er lige netop møre, men stadig sprøde.
Tilsæt tomaterne og kødet under omrøring.
Smag til med østerssauce, salt og peber. Pynt med klippet purløg.



Energifordeling

Nu hedder det minutstrimler af yderlår afpudset af skinke fra gris. Før hed udskæringen skinkestrimler af skinkeyderlår afpudset af skinke fra svin.

 


Næringsindhold pr. person  (ca. 680 g af retten): 

Energi: 1497 kJ (356 kcal)

protein: 38 g

kulhydrat: 20 g

kostfibre: 11 g

fedt: 11 g

 


Energiindhold pr. 100 g:

Energi: 219 kJ (52 kcal)

protein: 6 g

kulhydrat: 3 g

kostfibre: 2 g

fedt: 2 g



Ca. 475 g frugt og grønt pr. person

6 om dagen logo