Wokstrimler af skinkeinderlår i karrybouillon med grønt

Wokstrimler af skinkeinderlår i karrybouillon med grønt

Af Grace Biilmann | Hele året | Hovedretter | Hverdag, Weekend, Sund hverdagsmad


Wokstrimler af skinkeinderlår i karrybouillon med grønt

Tilberedningstid

Ca. 30 minutter

Det skal du bruge

2 personer

250 g wokstrimler af skinkeinderlår eller skinkestrimler, ½ x ½ x ca. 8 cm
1 spsk karry
2 tsk olie
salt og peber

Bouillon
2 gulerødder
1 rød peberfrugt
200 g kartofler
150 g grønne bønner
1 lille fennikel
1 lille løg
2 fed hvidløg
1 tsk olie
1 liter bouillon

Tilbehør

Rugbrød, 150 g

Sådan gør du

Rør karry, olie, salt og peber sammen. Skær kødet i 2-3 stykker. Vend kødet i blandingen stil det i køleskab.

Skær gulerødderne, peberfrugten og kartoflerne i små tern og bønnerne i små stykker. Skær fennikelen i kvarter og fjern stokken. Hak fenniklen fint. Hak løget groft og hvidløget fint.

Varm olien i en gryde og svits grøntsagerne i 2 minutter. Tilsæt bouillonen. Kog suppen op og lad den koge under låg ved svag varme ca. 8 minutter.

Varm en pande ved kraftig varme. Læg kødet på panden og lad det blive brunt, før det vendes. Samlet stegetid 1-1½ minut. Kom kødet i suppen. Kog suppen op i et øjeblik. Smag til med salt og peber.

Tips

  • Skinke Bites af skinkeklump kan bruges i stedet for wokstrimler.
  • Hæld et par dråber sesamolie på hver portion ved servering.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 32%
Kulhydrat 53%
Fedt 15%
2285 kJ - 545 kcal