Tilberedningstid
Ca. 1 time og 10 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g oksekød i strimler 1x1x8 cm skåret af inderlår
4 spsk engelsk sauce
Salt og peber
1 spidskål, 400 g
2 rødløg, 200 g
200 g østershatte
150 g sugar snaps
2 æbler, 250 g
1 spsk olie
1 dl æblemost
2 spsk hasselnødder, 20 g
Sådan gør du
Kom kødet i en skål og vend det med engelsk sauce og lidt salt og peber.
Lad det trække 1 time ved stuetemperatur, tildækket.
Fjern de yderste grove blade fra kålen og skær den i strimler.
Pil løgene og skær dem i tynde både.
Skyl østershatte og riv dem i strimler.
Skyl sugar snaps og skær dem i strimler på skrå.
Skyl æbler og fjern kernehusene. Skær dem i tynde både.
Varm olie i wokken ved god varme.
Brun kødet på alle sider 2-3 minutter i alt. Tag det op.
Svits alle grøntsagerne, tilsæt æblemosten og krydr med salt og peber.
Tilsæt kødet og vend rundt.
Hak hasselnødder groft og server dem til.
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person:
Protein 41 %
Kulhydrat 33 %
Fedt 26 %
1500 kJ – 360 kcal