Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
4 personer
500 g minutstrimler, ca. ½x½x5 cm
½ rød chili
2 fed hvidløg
10 g ingefær
1 lime
1 tsk honning
½ tsk salt
Peber
Perlebyg
700 g kogte perlebyg
Grøntsager
3 rødbeder, ca. 300 g
3 gulerødder, ca. 300 g
1 bundt estragon
4 tsk olie
Sådan gør du
Kødet
- Skyl chili og skær på langs, fjern kerner og hak.
- Pil og hak hvidløg.
- Skræl og riv ingefær.
- Skyl lime, riv skallen og pres saften.
- Kom det hele i en skål med minutstrimler og honning og vend godt rundt.
- Krydr med salt og peber og lad kødet marinere i 15 minutter.
Perlebyg
- Hvis du ikke har kogte perlebyg klar, så er det nu du skal sætte dem over (se tip).
- Grøntsager
- Skræl rødbeder og gulerødder og skær i tynde skiver eller strimler.
- Skyl estragon og pluk bladene af stilken.
Kødet, fortsat
- Varm halvdelen af olien i en wok ved god varme. olie skal være varm. Det skal sige "lyde", når kødet kommer i wokken.
- Tilsæt halvdelen af kødet og lad det stege på alle sider i 1-1½ minut, ca. 4 minutter i alt.
- Kom kødet på en tallerken.
- Varm den anden halvdel olie ved kraftig varme og brun resten af kødet, 4 minutter i alt.
Wok
- Kom kød, grøntsager og perlebyg i wokken og vend det hele godt rundt.
- Lad det stege yderligere 2-3 minutter, så grøntsagerne får lidt varme, men stadig er sprøde og friske.
- Smag til med salt, peber og limesaft.
- Vend med estragon og server.
Tips
- Hvis du har andre kogte korn stående i køleskabet, kan du sagtens bruge dem i stedet for perlebyg. Hvis du ikke har kogte korn, kan du sætte dem til at koge efter du har marineret kødet. 280 g perlebyg i tør vægt bliver til 700 g kogte perlebyg.
- Hvis du ikke kan finde minutstrimler, kan du skære schnitzler i skiver i stedet.
- Hvis du har andre grøntsager i køleskabet, kan du sagtens bruge dem, fx broccoli, knoldselleri eller pastinakker.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen minutstrimler fra gris. Før hed det skinkestrimler fra svin.
Næringsindhold pr. person (ca. 485 g af retten):
Energi: 2295 kJ (549 kcal)
Protein: 35 g
Kulhydrat: 74 g
Kostfibre: 5 g
Fedt: 12 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 473 kJ (113 kcal)
Protein: 7 g
Kulhydrat: 15 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 3 g