Vintergryde, fransk landkøkken

Vintergryde, fransk landkøkken

Af Anne Skovgaard-Petersen | Efterår, Vinter | Hovedretter | Weekend, Fest


Tilberedningstid

Ca. 2½ time

Det skal du bruge

8 personer

¾ kg nakkefilet eller 1 svineskank
300 g bacon

Ca. 1 kg hvidkål
3 porrer
3 gulerødder
¾ kg kartofler
10 gule sennepskorn
5 peberkorn
1 spsk salt
2 dl hvidvin eller bouillon
8 små frankfurterpølser
1 bundt persille

Tilbehør

800 g groft brød
Sennep

Sådan gør du

Skær hvidkålen i tynde både. Skær porrerne i 5 cm lange stykker. Del gulerødder og kartofler i mindre stykker, hvis de er store.

Læg grøntsager, nakkefilet og bacon i en stor gryde sammen med sennepskorn, peberkorn og salt. Hæld hvidvin eller bouillon ved og bring det i kog. Læg låg på gryden og lad det koge ca. 2 timer ved svag varme, til kød og grøntsager er møre. Kog pølserne med de sidste 5-10 minutter.
Skær kødet i skiver og server det med grøntsagerne drysset med hakket persille.

Tips

  • Bruges svineskank, koges skanken 1½ time, inden bacon og grøntsager tilsættes. Når skanken er kogt, fjernes skindet og kødet skæres i mindre stykker.
  • I stedet for et helt stykke bacon, kan man bruge bacon i tern.

Energifordeling

Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 20%
Kulhydrat 41%
Fedt 39%
3540 kJ - 845 kcal