Tilberedningstid
Ca. 1½ time (heraf ca. en halv times forberedelse)
Det skal du bruge
6 personer
700 g tyksteg af okse eller kalv
1 pk. bacon i tern
2 spsk. rapsolie
2 porrer
400 g knoldselleri
400 g små kartofler
250 g svampe (alt fra champignons, til det man selv kan samle)
3 alm. løg
1 dl æblecidereddike
2 pilsner
Vand
3 enebær
3 laurbærblade
2 spsk. grov sennep
1 spsk honning
salt og peber
Sådan gør du
Rens tykstegen for de værste sener og fedt, eller få slagteren til det. Skær kødet i stykker på 3x3 cm.
Skær det grønne af porrerne og skyl det hvide grundigt. Skær dem i stykker på 8 cm. Skræl knoldsellerien og skær den i stykker på 3x3 cm. Skyl kartoflerne grundigt, så der ikke er jordrester på dem. Rens svampene for rod og jord.
Skræl løgene og skær dem i halve. Varm olien op i en stor gryde (alle ingredienser skal kunne være i den) ved høj varme.
Steg tyksteg og bacon i 3 minutter til det er gyldent. Tag kødet op.
Kom porrer, knoldselleri, små kartofler, svampe og løg i gryden. Lad det stege godt igennem ved høj varme i 10 minutter.
Kom æblecider på og lad det koge væk. Kom derefter pilsner og vand på til det lige dækker. Kom enebær, laurbærblade, honning, salt og peber i.
Læg låg på gryden og lad retten simre i 1 time. Læg kødet tilbage i gryden og lad det simre med den sidste halve time.
Hvis man synes, at ”saucen” er for tynd, når retten er færdig, kan man røre lidt hårdt i den, så vil kartoflerne jævne saucen.
Server evt. retten med groft brød
Energifordeling
Energifordeling og -indhold pr. person
Protein 33%
Kulhydrat 24%
Fedt 25%
1646 kJ - 394 kcal