Tilberedningstid
Ca. 45 minutter
Det skal du bruge
2 personer
2 schnitzler af inderlår fra gris eller minutkoteletter ca. 1½ cm tykke, ca. 300 g i alt
6 små træspid
1 fed hvidløg
½ stilk citrongræs eller 1 tsk revet lime- eller citronskal
Saften af en ½ citron
Salt og peber
Salat
1 spsk soja
1 spsk olie
saften af ½ citron
1-2 tsk sukker
Salt og peber
1/6 hvidkål, ca. 300 g
½ agurk, ca. 150 g
½ pakke kinesiske ægnudler, ca. 100 g
Sauce
1 lille dåse kokosmælk, 200 ml
½ dl vand
½ løg
1 lille fed hvidløg
½ stilk citrongræs eller 1 tsk lime- eller citronskal
1-1½ frisk rød chili
½ spsk olie
2 spsk peanutbutter
1½ tsk sukker
Sådan gør du
- Skær kødet i stykker på 1½ x 1½ cm og fordel dem på 6 små træspid.
- Hak hvidløg og citrongræs fint og rør det med citronsaft, salt og peber. Hæld det over kødet og stil det i køleskab.
- Rør soja, olie, citronsaft, sukker, salt og peber sammen til en dressing i en skål der også kan rumme nudlerne.
- Ægnudlerne brækkes i mindre stykker - knus dem i en plasticpose, fx med en hammer. Vend dem i sojablandingen.
- Snit kålen i 1 mm tynde strimler og kom dem i en anden skål.
- Halvér agurken på langs, fjern kernerne med en teske. Skær agurken i 3 mm tykke stykker og dem i skålen.
- Hak løg, hvidløg og citrongræs.
- Fjern kerner og mellemvægge på chilierne og skær dem i små stykker.
- Løg, hvidløg, chili og citrongræs steges i olie på en pande i 1 minut ved god varme, det må ikke blive brunt.
- Tilsæt peanutbutter og steg det med i 1 minut.
- Kom kokosmælk og vand i jordnøddesovsen. Sovsen koges op og simrer 2 minutter til den er kogt lidt ind.
- Grill spiddene ca. 2-3 minutter på hver side, i alt ca. 10 minutter.
- Kom nudlerne i sovsen og lad dem suge sovsen.
- Bland nudlerne i skålen med kål og agurk til en færdig salat.
- Servér med grill-spid.
Tips
- Træspid kan lægges i vand i forvejen, så brænder de ikke på grillen.
- Se også opskrift på Lækre schnitzler på grill.
Energifordeling
Nu hedder udskæringen schnitzler af skinke fra gris. Før hed det skinkeschnitzler.
Næringsindhold pr. person (ca. 800 g af retten):
Energi: 3305 kJ (790 kcal)
Protein: 46 g
Kulhydrat: 62 g
Kostfibre: 6 g
Fedt: 40 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi: 415 kJ (99 kcal)
Protein: 6 g
Kulhydrat: 8 g
Kostfibre: 1 g
Fedt: 5 g