Torsk, portionsstykker - sous vide

Torsk er en mildt smagende og meget mager fisk, der bliver særlig lækker ved den skånsomme sous vide-tilberedning. Torskeryggen (engelsk: loin) regnes som den bedste del. Torskekød skal være glasklart og fast, og musklerne må ikke falde fra hinanden, hvis stykket bøjes.

Af Karsten Tanggaard | Hovedretter | Hverdag


Torskestykke sous vide

Tilberedningstid

Ca. 50 minutter heraf arbejdstid 15 minutter

Det skal du bruge

4 personer

4 stykker torskeryg (loins), á 100-125 g
1 tsk salt

Sådan gør du

  1. Fjern evt. ben.
  2. Fjern skindet, hvis stykkerne ikke skal brunes til sidst.
  3. Krydr med salt på kødsiden.
  4. Pak i *varmebestandig husholdningsfilm for at holde på formen.
  5. Vakuumer ved lavt tryk.
  6. Frys evt. først i et døgn for at dræbe evt. parasitter.
  7. Tilbered efter ønske (her er brugt 48 grader/0:30 minutter). Tilberedning fra frost: Læg 10 minutter til.
  8. Tag forsigtigt fiskestykkerne ud af posen og fjern filmen.
  9. Eventuelt: Løft forsigtigt fisken med en bred spatel over på en meget varm pande med olie og steg kun på skindsiden i 1 minut.
  10. Løft forsigtigt over på et opvarmet serveringsfad og server straks.
       

   

Tips

  • *Se på pakken om filmen er varmebestandig.
  • Prøv sous vide gulerødder og asparges som tilbehør.

Energifordeling

-